Magasinet M!

Fire mænd, der har det lidt vildere end dig

Hvad gør du, hvis du er træt af at vente på fadøl i Sunny Beach, er en berygtet damebedårer, eller bliver tilbudt et job som pornoskuespiller? M! har mødt fire mænd, der turde følge drømmen om et lidt vildere liv.

Fire mænd, der har det lidt vildere end dig
Diskotekskongen

Ejer blandt andet diskoteket Den Glade Viking i Sunny Beach

Navn: Jesper Bang
Alder: 32 år

Hvordan fik du idéen til Den Glade Viking?
I 2007 arbejdede jeg som guide i Bulgarien, og en aften smuttede min kompagnon og jeg til Sunny Beach for at drikke os i hegnet. Det var svært, for på det tidspunkt tog det bartenderen, som var en middelalderende, fedladen bulgarer, 10-15 minutter at servere os to øl. Byttepengene hentede han i sin kones bæltetaske. Vi vidste med det samme, at det kunne gøres bedre. Da vi kom hjem blev ideen om at åbne et sted i Sunny Beach til en realitet. Straks efter investoren var fundet, begyndte et kampløb med tiden om at bygge diskotektet færdig inden sommersæsonen '08 startede.

Hvordan fik I så stor succes med det
Den Glade Viking har plads til 2.500 mennsker, så størrelsen kombineret med vores vilde fest gav simpelthen kunderne Sunny Beachs bedste og sjoveste fest uden sammenligning. Hvilket vi stadig har i dag.

Hvad kan du huske af vilde ting fra de første år?
I begyndelsen, da tingene lige så stille begyndte at se godt ud, modtog jeg nogle meget ubehagelige sms'er fra en af konkurrenterne. Her fik jeg på en ret så grov måde at vide, at hvis jeg ikke smuttede ud af landet, ville der ske nogle ting med mig. Jeg var faktisk forberedt på, at der ville komme sådanne ting mod os i opstarten, men det var alligevel skræmmende da det skete. Jeg vendte det så med en god bulgarsk ven vi havde, og spurgte ham til råds. Hans svar til det var bare: "Hunde, der gør, bider ikke." Jeg lever stadig, så det må han jo på en eller anden måde have ret i.

Hva' med din mest mindeværdige druktur?
Personalefesten efter sommeren '09 var lige til historiebøgerne. Jeg kan desværre ikke gå i detaljer, ikke engang til M!. Lad mig bare sige, at den retsag, der efterfølgende kørte, fra det sted vi afholdte festen, først lige er blevet afsluttet.

Det startede med Den Glade Viking - hvor slutter det?
I dag består firmaet af mange forskellige ting. Tre diskoteker, to hoteller, to barer, et turistagentfirma, to eventfirmaer og en lille restaurant. Jeg har nok at se til!

ANNONCE
Fire mænd, der har det lidt vildere end dig
Damernes ven

Pornoskuespiller

Navn: Lasse Lundum - kendt som Don ListePik
Alder: 30 år

Hvor mange piger har du ordnet?
På seks år har jeg optrådt i omtrent 500 scener, og jeg er på den gode side af 300 piger. Nogle af dem er selvfølgelig også privat. 

Hvordan kom du ind i branchen?
Min veninde, Jade Summers, tog mig på et tidspunkt med til et af sine møder. Pornoproduceren, der sad foran os bag et bord, var én stor kliché. Langt hår og briller. Han hed Roland. "Hva med dig?" spurgte han mig pludselig. Jeg tænkte, at jeg stadig var ung, og det skulle jeg fandme da prøve! Samme aften var vi ude og lave en audition, en uofficiel scene hvor jeg blandt andet smadrede Rolands skrivebord. Don ListePik var født.

Hvor veludrustet skal man være?
Min pik er 18 cm lang. En anelse småt i pornoverdenen, men det har ikke været nogen stopklods. Min humor og mit afslappede sind gør, at pigerne plejede at sige "det skal være Lasse," hvis der var en scene, der skulle laves. De andre mandlige aktører er tit lidt for smarte i det. 

Hvordan bliver man en god pornoskuespiller?
Du skal kunne holde i lang tid. Privat kan man spille pik før et knald, men i en pornofilm skal du kunne komme meget. For mig handler det om fokus og viljestyrke. Jeg tænker også meget på mad. Men motivationsfaktoren I, at hun bagefter går hen og siger til sine veninder: "Han lod mig komme, og han kom slet ikke selv! Hvad er der galt med mig?" Den virker, tro mig. 

Hvor meget tjener man på en film?
Det svinger meget, men standarden er 2.000 kroner for en scene. Jeg så mig alligevel altid velbetalt for det arbejde jeg lavede, for jeg følte mig i bund og grund som en tyr, der fik penge for at bolle piger.

ANNONCE
Fire mænd, der har det lidt vildere end dig

Diskoteksejer og kendt fra Paradise Hotel. Og Amalie?

Navn: Peter Birch
Alder: 30

Hånden på hjertet, hvor mange piger har du knaldet?
Helt ærligt? Syv piger. Ej, en ægte gentleman sladrer ikke,.


Har du nogensinde lavet en "perfect week" (7 forskellige piger, 7 dage)?
Ja, det er da hændt på en ferie. Der findes jo rigtig mange reality-groupies, der synes man er spændende, fordi man er kendt. Lidt for mange, hvis du spørger mig.

Har du nogle tips til at snakke med pigerne?
Du skal i store træk forsøge at være sig selv, rose pigen meget og overøse hende med komplimenter. Samtidig skader det heller ikke at være galant - på den fede måde. Det skal bare ikke være skabagtigt.


Hvad har dit image som Ulven Peter betydet for dig?
Den får helt sikkert lidt ekstra, når man er kendt. Mange af pigerne, der kommer hen og vil snakke med mig, gør sjovt nok et stort nummer ud af, at de aldrig har set mig. Alligevel vil de gerne lige blive og drikke en drink. Jeg har egentlig altid haft let ved at score, men svært ved at holde på piger. Pigerne kan ikke lide, at du ofte får al opmærksomheden.

Har du smuds fra din tid på Paradise Hotel som man ikke så på tv?
Efter finalen 2010 tjekkede vi ud, og tog direkte til en stor finalefest, som var på et andet hotel - uden kameraer. Det var et rent orgie! Alle var sammen på kryds og tværs. Hotellet, festen blev holdt på, hed Blue Bay. Det kan man roligt sigt var niveauet over Paradise Hotel.

Hvad drømmer du om?
Vi går og bakser med en drøm at åbne en kæmpe natklub i København. Det bliver fint og up-scale, men der skal være plads til alle, så der er også 18+ indgang.

Når alt kommer til alt, er du så til forhold eller engangsknald?
Selvom jeg får rigtig mange tilbud fra ekstremt pæne piger, er jeg faktisk mest til et fast forhold med en partner, jeg elsker. Det er der, jeg føler mig bedst tilpas. Det er samtidig også der, hvor jeg har haft de bedste sexoplevelser.

ANNONCE
Fire mænd, der har det lidt vildere end dig
Fuldtids-gameren

Spilanmelder og chefredaktør på Gamereactor

Navn: Lee West
Alder: 41 år

Hvordan er det at få penge for at spille spil?
For at dække spillene bedst muligt inviteres vi ofte kloden rundt, og spilbranchen har det med at være extravagant, når det kommer til forplejningen. Tokyo, Paris, London og New York afløses til tider af gyldne sandstrande, ligesom limousinekørsel, overdådige måltider, lækre hoteller og fede fester er den skinnende side af mønten, når udgiverne prøver at smøre de udsendte. Det er hårdt arbejde med jetlag og mere information end man næsten kan rumme, men når man på en uge får oplevet Seattle, Hollywood, New York og set en masse fede kommende spil, er det svært at brokke sig. På de danske breddegrader resulterer mit job ofte i hjemmearbejde, som at spille The Elder Scrolls Online, naturligvis i bedste bumsestil iført undertøj og cola i mundvigene.

Hvad er dit yndlingsspil?
Sidste år var det ubetinget The Last of Us for dens stemningsskabende historie. Men gennem tiden har World of Warcraft taget så mange timer, at den fortjener pladsen.

Hvad er det kedeligste spil, du har spillet?
Rollercoaster Tycoon til mobiler er det nyeste af de kedelige spil, som jeg har testet. PC-klassikeren er blevet skamferet på det groveste. Jeg hader freemium-crap, hvor man skal vente i evigheder for at foretage sig noget, med mindre man vil betale rigtige penge.

Hvad er det vildeste du har oplevet som spilanmelder?
Jeg er i Hollywood for at interviewe Bruce Straley (Game Director på Uncharted 2 samt The Last of Us-spillene). I løbet af dagen begynder min finger at hæve og gøre ondt. Jeg ender på hospitalet om aftenen med dunkende smerter. Heldigvis er lægen selv gamer, så med min nyvundne rockstjerne-status som spilanmelder, ryger jeg først i køen. Snart ligger jeg på en briks og får beskeden, at jeg har en bakterieinfektion, at fingeren skal skæres op, og at jeg i stedet for bedøvelse får et håndklæde at bide i, da de ikke kan ramme nerverne fornuftigt.

Da fingeren er lappet sammen igen, får jeg valget mellen "drugs" eller "painkillers". Nu kan jeg jo ikke sige nej til at få verdens sejeste souvenir i form af et pilleglas med stoffer fra Sunset Boulevards hospital, så den snupper jeg. En time efter overbrækker jeg det labre hotelværelse, og kan knapt stå oprejst. Dagen efter skal jeg flyve videre tidlig om morgenen for at besøge God of War-folkene i Santa Monica.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce