Magasinet M!

Flækket penis... Og syv andre af de sygeste manddomsprøver i verden

Disse 8 manddomsprøver gør ondt bare at læse om...

Flækket penis... Og syv andre af de sygeste manddomsprøver i verden
Hudsnittere

Hvor: Papua Ny-Guinea

Sådan gør de drenge til mænd: Stammerne ved floden Sepik i Papua Ny-Guinea giver deres teenagedrenge en oplevelse, de sent glemmer, når de rituelt skal gøres til rigtige mænd.

Stammens ældre lukker den udvalgte unge dreng inde i stammens åndehus væk fra enhver form for kvindelig indflydelse. Over flere dage får drengen skåret sin hud op i snørklede mønstre med flere hundrede snit. Ritualet er en bloddryppende affære. Målet er, at drengen skal føle sig tæt på døden, men slippe fra den, hvilket (som regel) lykkes.

Efterfølgende ender den unge knægt med hud-mønstre, der er ru som krokodilleskind og beviser, at han er bad-ass. Scarification er udbredt blandt stammer i både Afrika og Sydøstasien, men tosser i den moderne vestlige verden er begyndt at udbrede den bizarre kropskunst, fordi tatoveringer bare er så gammeldags.

ANNONCE
Flækket penis... Og syv andre af de sygeste manddomsprøver i verden
Kroghængt

Hvor: Nordamerika

Sådan gjorde de drenge til mænd: Når en nordamerikansk Mandan-indianerkriger skulle vise, hvor hardcore han var og samtidig blive velsignet af hans mange spirituelle ånder, afholdt stammen deres berømte O-kee-pa-ritual.

Først fastede krigeren i dagevis. Derefter blev han lukket inde i en hytte, hvor han smilende fik boret små træspyd ind bag sine muskler i brystet eller på ryggen. Disse små spyd blev så fæstnet til reb, så krigeren kunne hejses op i hyttens loft. Her hang han og dinglede, mens hans muskler blev flået ud af kroppen. Han fik også bundet bisonkranier om fødderne, for ellers ville det jo være for pussenusset. Han blev først sænket ned igen, når han var besvimet.

Når han vågnede, skulle han så hugge sin venstre lillefinger af med en økse og løbe om kap i landsbyen med andre krigere - stadig med spyd i kroppen. O-kee-pa-ritualerne blev afskaffet i slutningen af 1800-tallet, men er det kun os der venter på, at TV3 stabler et realityshow på benene?

Billedet viser en lidt mere moderne version af manddomsprøven. 

ANNONCE
Flækket penis... Og syv andre af de sygeste manddomsprøver i verden
Giftig tyndskid

Hvor: Brasilien

Sådan gør de drenge til mænd: Drømmer du om at blive jæger i den lille, brasilianske Matis-stamme, har du bare at være en benhård skiderik. For at bevise dit værd, skal du nemlig gennem en række prøvelser. Først får du dryppet bitter saft fra en giftig plante i øjnene, for at du kan få 'skærpet dine synsevner'.

Herefter får du tæsk med giftige 'poces'-blade, der minder om brændenælder, for at 'styrke dit mod'. Afslutningsvis får du med trænåle stukket giften fra en lille lokal frø ind i et område af din krop, der er blevet brændt og svitset til formålet.

En gift, der gør afsindigt ondt, og som får dig til at kaste op og skide i bukserne samtidig. Du er nu den fødte jæger: halvblind, i smerte fra top til tå og med diarré dryppende ud af buksebenene.

ANNONCE
Flækket penis... Og syv andre af de sygeste manddomsprøver i verden
Tæsk til døde

Hvor: Rusland

Sådan gør de drenge til mænd: Som det ses inden for militæret i resten af verden, gennemgår unge rekrutter i den russike hær ofte en eller flere manddomsprøver. En af det russiske militærs mest frygtede hedder 'dedovshchina', som grundlæggende handler om at få et noget nær dødbringende lag tæsk uden at sige et kvæk.

Problemet er, at russiske soldater nok drikker en smule mere vodka end normale russere. I en blod- og alkoholrus lykkedes det således i 2005 Andrei Sychyovs overordnede at give ham så mange tæsk, at der efterfølgende gik koldbrand i hans sår, så begge hans ben og hans kønsorganer måtte amputeres, men han var heldig at overleve!

Hvert år dør op til flere hundrede rekrutter af en omgang hardcore 'dedovshchina', og det er endnu ikke lykkedes den russiske regering at forbyde den dødbringende praksis.

ANNONCE
Flækket penis... Og syv andre af de sygeste manddomsprøver i verden
Myrevanter

Hvor: Brasilien

Sådan gør de drenge til mænd: Den værste smerte menneskeheden kender til. Så kort og præcist er Satére-Mawe-stammens manddomsprøve blevet beskrevet og med god grund. Det er simpelt nok.

Du skal bare have et par handsker på i ti minutter. Finten er, at handskerne er fyldte med de såkaldte 'bullet ants' - frit oversat: patron-myrer. Når sådan en krabat bider dig, føles det altså som at blive skudt. Forestil dig, hvordan det føles, når cirka 400 af dem gnasker på dine hænder i 10 minutter.

Som en god chili kommer smerten først bagefter, hvor granvoksne mænd ofte begynder at tude uhæmmet, før de dejser om og enten er besvimet eller ligger og spjætter i smertespasmer. En australsk tv-journalist klarede kun handskerne i fem sekunder og måtte efterfølgende på hospitalet i to dage.

ANNONCE
Flækket penis... Og syv andre af de sygeste manddomsprøver i verden
Tænderskærende ritual

Hvor: Indonesien

Sådan gør de piger til kvinder: Hvis Mentawai-stammen udgav M!, ville der være rigtige mange tøser med sylespidse tænder på forsiden. Ifølge Mentawai-stammen er der nemlig ikke noget mere sexet på en kvinde end et smil, der afslører tænder som brødknive.

I århundreder har det været kutyme for stammens kvinder at få filet deres pløkker om til knivskarpe hajtænder, når de blev voksne. Proceduren er ikke overraskende ekstremt smertefuld og udføres af en af stammens ældre, men en stor jernfil.

Kvinderne får fikset gebisset i håbet om at opnå balance mellem ånd og krop, men så sandelig også for at score en lækker Mantawai-mand. Om nogen af disse Mentawai-mænd nogensinde har overlevet er blowjob vides ikke.

ANNONCE
Flækket penis... Og syv andre af de sygeste manddomsprøver i verden
Halv penis - hel mand

Hvor: Australien

Sådan gør de drenge til mænd: Lige meget hvor dine forældre kommer fra, så skal du være glad for, at de ikke kommer fra den australske Mardudjara-stamme - især hvis du er en ung mand. For at markere deres overgang til voksenlivet, slæbes teenagedrenge langt ud i bushen.

Her overfalder stammens ældre medlemmer den unge mand, sætter sig på ham og lægger ud med at skære hans forhud af. Slemt? Nej, ikke i forhold til, at de også jorder en pind op i hans urinrør og snitter penis op på langs fra hovedet til pungen.

En teori går ud på, at det får penis til at ligne et kvindeligt kønsorgan og gør det lettere for mændene at sympatisere med kvinderne, når de har menstruation, men her kommer prikken over i'et: han skal nu, blødende fra underlivet, spise sin afskårne forhud uden at tygge. Velbekomme og velkommen til voksenlivet!

ANNONCE
Flækket penis... Og syv andre af de sygeste manddomsprøver i verden
Livfarligt bungy-jump

Hvor: Vanuatu

Sådan gør de drenge til mænd: De, der synes bungeejump er lidt fesent, bør slå et smut forbi den sydlige del af østaten Vanuatu. Her deltager indfødte vovehalse i det årlige Naghol-ritual, hvor de springer ud fra et 20-30 meter højt tårn for at bevise deres maskulinitet. Det eneste, der forhindrer, at de springer direkte i døden, er de lianer, de får bundet om anklerne. Altså ikke elastikker? Målet er, at de kun lige skal snitte jordens overflade med hovedet.

Dette afhænger dog af, hvordan de falder og selvfølgelig af, om den lian-ansvarlige har målt rigtigt. De fleste udspring går godt. De fleste?

For næsten hvert år smækker en sagesløs udspringer sit fjæs direkte ned i jorden, men uden risiko for splat-død er ekstremsport jo bare sport, og så kunne man lige så godt spille fodbold.

ANNONCE
Del

Seneste nyt