Magasinet M!

Flere unge mænd oplever det: Få lægens tips til at overkomme pornoafhængighed

PIED er et reelt problem for flere yngre mænd, og fordi problemet er intimt får de ikke den hjælp de har brug for.

Det kan være svært at få taget sig sammen til at søge læge, hvis man oplever problemer med helbreddet. Statistikker viser, at danske mænd generelt er mindre tilbøjelige til at søge læge end kvinder, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for deres sundhed. Mænd har en tendens til at overse symptomer eller afvise dem som ubetydelige, hvilket betyder, at de ofte først søger hjælp sent i forløbet

Det er dog vigtigt at man tager sig selv og sit helbred seriøst, specielt hvis man har svært ved at lade være med at hive i banditten.

Det er noget, de fleste mænd gør, og selvom det er helt naturligt, kan for meget af det gode faktisk føre til helbredsproblemer.

Svært ved at få den op og stå

Onani har vist sig at hjælpe med at reducere stressniveauer og endda forbedre søvnkvaliteten. Men hvis du gør det for ofte, kan du ende med et problem, du måske ikke havde forventet, det skriver Ladbible.

Det kan for eksempel være erektil dysfunktion, og i særdeleshed en form for dysfunktion, der er forbundet med overdreven onani – især når man ser på pornografi samtidig.

Almen praktiserende læge og senior klinisk rådgiver ved The Independent Pharmacy, Dr. Donald Grant, har advaret om, at for meget pornokiggeri er forbundet med en stigning i pornofremkaldt erektil dysfunktion. Det er faktisk så udbredt, at det blandt læger kaldes PIED.

Mens erektil dysfunktion normalt er mere udbredt med alderen og ofte er relateret til forhøjet blodtryk, kolesterol, diabetes, depression eller hormonelle problemer, oplever yngre mænd under 40 i stigende grad problemet på grund af online porno.

Hvad er PIED?

Pornofremkaldt erektil dysfunktion er, når man har onaneret for meget til porno, hvilket gør det sværere at opnå seksuel nydelse eller fysisk stimulation.

Der er også en fysisk side af problemet, hvor nerveenderne kan blive beskadiget af for meget aktivitet, hvilket fører til nedsat følsomhed.

"Tvungen onani kan føre til reduceret følsomhed i kønsområdet, hvilket gør det vanskeligere at opnå seksuel nydelse eller stimulation. Det kan ske, når nerveenderne bliver beskadiget på grund af for meget aktivitet," forklarer Dr. Grant.

Hvad gør man ved PIED?

Eksperter fra HealthMatch, der arbejder med læge Dr. Chuck Yong Kong, foreslår flere tiltag, hvis du oplever PIED.

"En måde at behandle PIED effektivt på er helt at stoppe med at se pornografisk materiale," siger de og fortsætter:

"Dette menes at hjælpe hjernen med at vende tilbage til sin normale funktion i forhold til seksuel interesse og omvende de negative effekter af overdreven porno."

Derudover foreslår de at finde nye strategier til at håndtere trangen, såsom kognitiv adfærdsterapi, mere motion, meditation, socialt samvær eller nye hobbyer.

ANNONCE
Del

Seneste nyt