Magasinet M!

Flygtninge, jordskælv og terrorangreb: De 10 mest omtalte emner på Facebook i 2015

Facebook var fuld af mindeværdige øjeblikke - både onde og gode - om alt lige fra terror til anerkendelsen af homoseksuelle ægteskaber det forgangne år. Vi har samlet de 10 mest omtalte emner i 2015.

Flygtninge, jordskælv og terrorangreb: De 10 mest omtalte emner på Facebook i 2015

Når bomberne falder ned over Syrien, og befolkningen flygter, går det ikke ubemærket hen hos verdensborgerne, der debatterer flittigt på Facebook. Det går heller ikke folk fra hele verdens Facebook-væg forbi, at homoseksuelle anerkendes og kan indgå i et legalt ægteskab flere og flere steder.

Og facebook-brugerne glemmer heller ikke, at tarvelige terrorister har trampet på det franske folk af hele to forfærdelige omgange det seneste år.

Ovenstående emner er bare tre af de 10 mest omtalte på Facebook det seneste år. Ud fra, hvor mange gange et givent emne er blevet nævnt i en statusopdatering mellem 1. januar 2015 og 1- december 2015, har Facebook lavet en liste med de mest omtalte emner.

Klik dig videre i galleriet på de kommende sider, og se og læs kort om emnerne.

ANNONCE
Flygtninge, jordskælv og terrorangreb: De 10 mest omtalte emner på Facebook i 2015
10. Den hvide pistolmands mange mord

En gennemført grum pistolmand gik amok og dræbte ni uskyldige sorte mennesker i Emanuel African Methodist Episcopal Church i Charleston i South Carolina, USA, den 17 juni 2015. Den gale pistolmand var motiveret af ideologien om de hvides totale dominans i verden. Der kom billeder frem af manden, som poserede med the Confederate Flag (Sydstatsflaget, der symboliserer stoltheden over at være hvid). Det udløste en massiv debat, fordi selvsamme flag prydede South Carolina State House og andre politiske bygninger rundt omkring i USA.

Det ledte til, at repræsentanter for South Carolina stemte for, at Confederate-flagene skulle fjernes fra offentlige bygninger. Det samme var tilfældet for andre Confederate-symboler.

På Facebook blev der diskuteret heftigt, og det ledte til yderligere fjernelser af racistiske symboler

ANNONCE
Flygtninge, jordskælv og terrorangreb: De 10 mest omtalte emner på Facebook i 2015
9. Freddies forfærdelige dødsfald

Det skabte oprørslignende protester i den amerikanske by Baltimore, da den sorte 25-årige fyr Freddie Gray døde som følge af den vold, han blev udsat for i politiets varetægt. Episoden antændte debatten om politiets magtmisbrug over for sorte amerikanere, og debatten blev fulgt op af the Black Lives Matter movement, gruppen der protesterede på åben gade mod politiets metoder.

Folk delte nyheder om Freddie Grays død samt deres synspunkter og holdninger om politivold mod sorte i USA.

ANNONCE
Flygtninge, jordskælv og terrorangreb: De 10 mest omtalte emner på Facebook i 2015
8. Terroristernes massakre på satire-bladet

Desværre slipper verden aldrig af med tarvelige terrorister, som dræber uskyldige mennesker. Dem slap Paris heller ikke for, da tre ondsindede Islamisk Stat-kujoner skød og dræbte 12 mennesker, der var ansat på satire-bladet Charlie Hebdo i Paris. Terroristerne sårede yderligere 11 mennesker. Fire relaterede angreb i andre lande i de tre følgende dage samlede millioner af mennesker i Paris og resten af Frankrig.

Over hele verden brugte folk frasen 'Je suis Charlie' ('Jeg er Charlie') i solidaritet med det franske satire-magasin og for at støtte op om menneskets ret til ytrings- og pressefrihed.

ANNONCE
Flygtninge, jordskælv og terrorangreb: De 10 mest omtalte emner på Facebook i 2015
7. Kampen imod ISIS

Som kampen mod Islamisk Stat (ISIS/IS) fortsatte i løbet af 2015, vendte folk opmærksomheden mod venner og nyhedsmedier på Facebook i forsøget på at forstå, hvad der skete i og omkring terroristernes grufulde verden. Folk fordømte Islamisk Stats handlinger og delte nyheder og informationer vedrørende de seneste udviklinger. Samtidig sørgede folk over ofrene for terroren.

ANNONCE
Flygtninge, jordskælv og terrorangreb: De 10 mest omtalte emner på Facebook i 2015
6. Anerkendelse af homoseksuelle ægteskaber

2015 var året, hvor fortalere for lighed for ægteskab mellem mennesker af samme køn oplevede en kæmpesejr. I maj blev Irland det første land i verden til at godkende homoægteskaber via folkeafstemning. Her stemte et flertal selvsagt for. I juni fulgte amerikanerne trop, da højesteretten i USA besluttede, at alle stater i landet skal tillade homoseksuelle ægteskaber. Og i lande som Mexico og Japan fik homoseksuelle lignende rettigheder.

På Facebook tilføjede flere end 26 millioner mennesker verden over regnbugefarvede filtre på deres profilbilleder. Det gjorde de for at vise deres støtte til Fælleskabet for Lesbiske, Bøsser, Biseksuelle og Transkønnede.

ANNONCE
Flygtninge, jordskælv og terrorangreb: De 10 mest omtalte emner på Facebook i 2015
5. Den græske tragedie

Der var få mennesker, der ikke kiggede mod Grækenland i 2015, da landets befolkning valgte Alexis Tsipras som den nye premierminister i forsøget på at forhindre økonomiske stramninger. I juni stemte et flertal af befolkningen imod en genforhandlet redningsaftale strikket sammen af EU-landene, som skulle sikre grækernes økonomiske overlevelse og samtidig give dem mindre selvbestemmelse over egen økonomi. Det rejste spørgsmål om et muligt græsk exit fra EU-fællesskabet. I juli accepterede grækerne dog redningspakken og undgik med nød og næppe af gå bankerot.

Bekymrede borgere og politiske ledere brugte Facebook til at dele deres synspunkter omkring den økonomiske tragedie i Grækenland.

ANNONCE
Flygtninge, jordskælv og terrorangreb: De 10 mest omtalte emner på Facebook i 2015
4. Katastrofale jordskælv i Nepal

Den 25 april i år blev Nepal ramt af et modbydeligt monster-jordskælv, som viste 7,8 på richterskalaen. Det forårsagede mere end 8.800 dødsfald og ødelagde flere millioner nepalesiske hjem. Hundredevis af efterchok og andenbølge-jordskælv resulterede i yderligere ødelæggelser og dødsfald.

Verden over reagerede folk hurtigt på Facebook, hvor folk udviste sympati med befolkningen og tilbød økonomisk bistand. Flere end 770.000 mennesker samlede mere end, hvad der svarer til 105 millioner kroner sammen til den humanitære organisation International Medical Corps, som hjalp folk i Nepal.

ANNONCE
Flygtninge, jordskælv og terrorangreb: De 10 mest omtalte emner på Facebook i 2015
3. Barsk borgerkrig driver folk på flugt

Borgerkrigen i Syrien raserer som en ond orkan, der ikke har tænkt sig at stoppe. Det betyder desværre, at mere end 4,1 millioner civile syrere er blevet drevet på flugt siden 2011, mens andre er omkommet under altødelæggende bomber og kugler. Flere end 500.000 chanceløse syrere har ansøgt om asyl i europæiske lande.

Folk på Facebook har brugt grupper, begivenheder og sider til at organisere donationer og tilbyde anden hjælp og støtte til nytilkomne syrere i europæiske lokalsamfund.

ANNONCE
Flygtninge, jordskælv og terrorangreb: De 10 mest omtalte emner på Facebook i 2015
2. Frygtelig terror i de franske gader

Frankrig og resten af verden var i regulært chok, da tarvelige terrorister fra Islamisk Stat hærgede i Paris' gader mellem den 13. og 14. november. Her dræbte de 130 uskyldige mennesker og sårede 352 i det blodigste angreb mod hovedstaden og hele Frankrig siden 2. Verdenskrig.

Folk brugte blandt andet Facebook til at sørge mennesketabene og til at meddele venner og familie, at de var i god behold.

ANNONCE
Flygtninge, jordskælv og terrorangreb: De 10 mest omtalte emner på Facebook i 2015
1. Det amerikanske præsidentvalg skudt i gang

Selv om det først er til november næste år, så er præsidentvalget i USA for længst skudt i gang - i hvert fald på Facebook. For her taler folk verden over om, hvem der er deres favorit, og hvad landet har brug for i en præsident-mand- eller kvinde. Og mon ikke en vis herre ved navn Donald Trump har fyldt det meste af folks Facebook-vægge i den debat på grund af dennes kontroversielle holdninger omkring udlændinge og andre lande.

For eksempel at han vil mure Mexico inde, hvis han bliver præsident. Frisk fyr, ham Trump. Lige lovligt frisk, måske. Men folk brugte også præsidentdebatten til at indgå i i dialoger med politikere og til at søge information om kandidaterne.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce