Magasinet M!

Fodbold-dok: Se traileren til dokumentaren om Sven-Göran Erikssons trænerkarriere

Svennis coming home?

Sløret er netop blevet løftet for den kommende dokumentarfilm "Svennis", der følger den legendariske fodboldtræner Sven-Göran Eriksson. Dokumentaren har premiere den 23. august og byder på et deep-dive i Erikssons både glorværdige og tumultariske karriere.

Fodboldens uforudsigelige ikon

"Svennis" præsenterer en gribende fortælling om Sven-Göran Eriksson, der er bedst kendt for sin tid som engelsk landstræner og en række bemærkelsesværdige perioder som træner for topklubber rundt om i verden. Filmen dykker ned i hans professionelle triumfer, personlige nederlag og kampen mod en uhelbredelig kræftdiagnose. Gennem interviews med prominente figurer som David Beckham, Wayne Rooney, Roberto Mancini, Kasper Schmeichel, Nancy Dell'Olio og Faria Alam, får seerne et unikt indblik i Erikssons liv både på og uden for banen.

 

Et kig bag facaden

Dokumentaren, produceret af Whisper og Up & Away Film Entertainment og instrueret af Claudia Corbisiero, går tæt på Svennis' opstigen til toppen af fodboldverdenen og hans fald i tabloidpressens søgelys. Producerne Chris Grubb og Drew Masters, sammen med executive producere James Quinn, Sunil Patel og Mark Cole, har ifølge Prime skabt en dybt personlig og rørende skildring af en af fodboldens mest ikoniske skikkelser.

 

Prime gearer op på fodbold

"Svennis" føjer sig til Prime Videos voksende samling af eksklusive sportsdokumentarer som "Federer: Twelve Final Days", "All or Nothing: Arsenal" og "All or Nothing: Tottenham Hotspur".

Dokumentaren kommer i kølvandet på det netop overståede EM i fodbold, hvor sporten igen har vist sin evne til at samle og begejstre fans verden over, også selvom England igen ikke fik den med hjem.

Med det kommende Premier League indhold i Danmark, er Prime platformen ved at geare op til fodboldentusiasterne.

"Svennis" kan streames fra den 23. august 2024,

ANNONCE
Svennis - Trailer
?si=MLs0uuFz4onoA3ik
Del

Seneste nyt