Sport
Fodboldstjernen Alejandro Garnacho viser sin vanvittige ‘Joker’ rygtatovering frem
Det kører ikke ligefrem på skinner på grønsværen for den 21-årige kantspiller Alejandro Garnacho. Efter han ragede uklar med manager Ruben Amorim og blev kylet ud af Manchester United til fordel for Chelsea for 40 millioner pund, har præstationerne været mildest talt undervældende. Sæsonen har budt på så meget modvind, at han endda blev vraget til Argentinas VM-trup. Men hvad gør man, når man pludselig har masser af uventet fritid? Man lægger sig selvfølgelig under nålen i timevis for at få dækket hele ryggen med en gigantisk tatovering af Batman-skurken over dem alle: The Joker.
Alejandro Garnacho har ikke sparet på noget og har haft fat i selveste Joaquin Ganga, en absolut top-tatovør, der tidligere har dekoreret superstjerner som LeBron James, Drake og Post Malone.
Kunstværket på ryggen forestiller Heath Ledgers ikoniske udgave af ‘The Joker’ fra kultfilmen The Dark Knight.
Men hvis fodboldstjernen havde regnet med rygklap og respekt på de sociale medier for sit vilde blæk, tog han fejl.
Fansene har nemlig totalt slagtet ham.
Alejandro Garnacho – Instagram
“Han har flere tusser end mål”
Kommentarfeltet eksploderede hurtigt i benhård mobning, hvor de nådesløse fodboldfans fløj direkte i flæsket på Chelsea-floppet:
“Så det er dét, han bruger sin fritid på. Ikke mærkeligt, at han ikke forbedrer sig,” lyder det fra en kritisk fan. “Han har efterhånden flere tatoveringer, end han har haft total xG (forventede mål) i hele sæsonen…” skyder en anden kynisk. “Endelig har han valgt at vise verden, hvem han i virkeligheden er: En joke!” raser en tredje.
Chelsea vil af med ham og United griner hele vejen til banken
Det er ikke kun på Instagram, at Garnacho har det stramt. Med sølle otte sæsonmål i bagagen forlyder det, at Chelsea allerede har tabt tålmodigheden og er klar til at sælge ham videre permanent.
De håber på at få pengene hjem igen med et prismærke på 40 millioner pund.
Hvis det lykkes London-klubben at skyde ham afsted, kan hans gamle klub, Manchester United, gnide sig solidt i hænderne.
De sørgede nemlig for at indskrive en videresalgsklausul på 10 procent, hvilket betyder, at de står til at score en nem klatbonus på 4 millioner pund, bare fordi Chelsea vil af med ham.
Læs også: