Magasinet M!

Første trailer til Azrael viser en post-apokalyptisk verden, hvor en hjernevask-kult skal overleve mod monstre i skoven

En syret blanding!

Samara Weaving er en spirende stjerne i Hollywood, som for alvor fangede alles øjne, da hun portrætterede en kvinde, der ikke lige regnede med, at hun skulle kæmpe for sit liv på sin bryllupsnat. 

Hun vidste stort talent og overskud i denne blodige, vanvittige fortælling - den vibe får vi også i hendes kommende film, der går under navnet Azrael. 

Den første trailer er netop landet til filmen, og den er lidt af en mindfuck - der sker rigtig mange ting, og det er egentlig pænt svært at vurdere, hvad det primære handlingsfokus er.

Vi ved, at Samara spille den titulære kvinde, ved navn Azrael, som flygter fra en kult, der må formodes at være en hjernevaskende omgang, man ikke har lyst til at tilbringe sine sidste dage hos.

Men der sker lidt et twist - fordi selve fokusset handler ikke så meget om, hvad hun flygter fra, men mere hvad der sker, når hun bliver fanget igen.  

Som en straf for hendes handlinger bliver hun nemlig ofret - eller forsøgt ofret? - til en række mystiske væsner i skoven.

En række væsner, som har nogenlunde menneskelignende træk, men virker alien- eller dæmonagtige. 

Så nu handler det ikke længere bare om at flygte fra kulten, men også fra en blodig skæbne i hænderne på skovens monstre.

Samtidig understreger traileren også, at vi befinder os i en verden, hvor de få overlevende efter 'dommedag' har startet den nye kult.

Så vi har kult-kaos, dommedagsskavanker og monstre - kan man bede om mere?

Traileren giver et indtryk af en film, hvor speederen er i bund fra start til slut og vores stakkels hovedperson møder nye udfordringer, hver gang hun tror, at hun får et ledigt øjeblik.

Tjek traileren ud til Azrael herunder - filmen lander i amerikanske biografer til december:

ANNONCE
Del

Seneste nyt