Første trailer til Zack Snyders storslåede sci-fi-univers Rebel Moon er landet
Første del kommer allerede til jul!
Netflix er gået all-in på et nyt samarbejde med Zack Snyder, som de tidligere har arbejdet sammen med på blandt andet Army of the Dead.
Denne gang er vi i sci-fi-genren med filmen, Rebel Moon.
Den officielle handling for Rebel Moon lyder som følgende:
Efter en nødlanding på en fjern måne begynder Kora, en fremmed med en mystisk fortid, et nyt liv blandt fredelige bønder. Hendes tilværelse bliver dog snart deres eneste håb, da den tyranniske Regent Balisarius og hans udsending, Admiral Noble, opdager, at bønderne har solgt deres afgrøder til Bloodaxes, en voldelig oprørsgruppe jaget af Moderverdenen.
Kora og den uerfarne bonde Gunnar påtager sig opgaven at finde krigere, der vil forsvare folkene i Veldt. De rejser til forskellige verdener for at samle en gruppe krigere med et fælles behov for forløsning.
Gruppen inkluderer Kai, en lejesoldat; General Titus, en legendarisk kommandør; Nemesis, en mester sværdkæmper; Tarak, en fange med en kongelig fortid; og Milius, en modstandsmand.
De nydannede revolutionære må dog lære at stole på hinanden og forenes i kamp, før Moderverdens hære ødelægger dem alle.
Filmen er en to-delt oplevelse, hvor Part I kommer til jul og næste kapitel kommer til april 2024.
Se traileren herunder - Rebel Moon Part One: A Child of Fire får premiere d. 22. december på Netflix: