Første trailer vampyrgyset til The Radleys er Twilight for folk med filmsmag
En ny vampyrfamilie har meldt sin ankomst.
Twilight får ikke mange rosende ord i disse dage - derimod er deres kilde til utallige memes og reels umiddelbart uudtømmelig!
Bevares, vi var da selv nogle suckers for Twilight, da den kom ud - en lille guilty pleasure, du ved.
Men vampyr-genren? Den var ikke så voldsomt godt repræsenteret i den franchise.
Men idéen om en vampyrfamilie er faktisk ganske interessant - og det har en ny film ved navn The Radleys tænkt sig at dykke ned i.
The Radleys er lidt en sjov størrelse, som starter ud som en gyserfilm, men blander genrene en smule med komedie og drama.
I front har vi Kelly McDonald og Damian Lewis, som er forældre til to børn - den ene datter er tæt på at blive offer for voldtægt af en af hendes mandlige skolekammerater.
Men hendes urinstinker slår ind og hun dræber ham.
Familien vælger at fortælle deres store hemmelighed, nu da datteren er stor nok - de er nemlig i al hemmelighed vampyrer, der forsøger at holde deres lyster nede.
Der bliver dræbt af og til - men aldrig i stor skala, så de har holdt sig under radaren længe.
Men deres forsøg på at holde lav profil i en lille afsides flække begynder små småt at gå i spåner.
For som en misbruger, der falder af hesten igen, begynder familien at leve sig ind i deres vampyr-alter ego og inden længe bliver blodrusen for stort et fiks til, at de kan holde lysterne tilbage.
En dansende balancegang mellem humor og splatter - det ser ganske lovende ud. Og med skuespil-ensemblet i spil ligner det, at det ikke bare bliver en triviel B-filmsgys, men derimod en fortælling med dybde.