Første Verdenskrig - Den grusomste krig i verdenshistorien

MORDET, DER STARTEDE 1. VERDENSKRIG

Det var mordet på den østrig-ungarske tronfølger, Franz Ferdinand, der udløste de stridigheder, som senere førte til 1. Verdenskrig.

Den 28. juni 1914 var den østrigsk-ungarske tronfølger, Franz Ferdinand, og hustruen Sophie på officielt besøg i Bosnien-Hercegovinas hovedstad, Sarajevo. Dengang var landet en provins i Østrig-Ungarn. På sin tur i åben bil gennem byen blev han og Sophie dræbt af den 19-årige serber Gavrilo Princip, der var medlem af separatistbevægelsen 'Den Sorte Hånd', som ville løsrive Bosnien-Hercegovina fra Østrig-Ungarn og skabe et samlet Jugoslavien.

Splid i Europa
I 1914 var Europa et spind af allierede stormagter. På den ene side stod Det Tyske Kejserrige med Østrig-Ungarn og Det Osmanniske Rige (Tyrkiet plus en stor del af Mellemøsten, red.) som allierede og på den anden side Frankrig med Det Britiske Imperium og Rusland som tætte partnere. Østrig-Ungarn brugte straks mordet til at stille et ultimatum til Serbien, som, de mente, var involveret i attentatet. Egentlig kom mordet belejligt for Østrig-Ungarn. De vidste, at Rusland havde garanteret Serbiens sikkerhed, og samtidig havde landet selv sikret sig tysk støtte i tilfælde af krig mod Serbien. 

Baglandet reagerer 
Hvis Østrig-Ungarn rykkede ind i Serbien, ville russerne beskytte serberne, mens Tyskland ville blive involveret for at beskytte deres allierede. Det store kejserrige vidste, at det ville føre til en europæisk krig, da også Frankrig og måske briterne ville blive nødt til træde ind, hvis Østrig-Ungarn invaderede. Og kejserdømmet var meget interesseret i at udvide territoeriet på Balkan.

Krigen udbryder
Den 26. juli sagde Serbien ja til de fleste betingelser i Østrig-Ungarns ultimatum, men kejser Franz Josef afviste tilnærmelserne. To dage efter erklærede Østrig-Ungarn krig mod landet. Det fik Rusland til at mobilisere sin hær, hvilket fik Tyskland til at erklære krig mod russerne den 1. august. Fordi franskmændene var tætte allierede med Rusland, fik krigerklæringen dem til at samle tropperne, og det fik Tyskland til at erklære krig mod vest den 3. august. Tyskerne havde længe haft planer om at invadere Frankrig, og det skulle foregå gennem det neutrale Belgien. De planer blev ført ud i livet allerede samme dag som krigserklæringen. Nu blev Det Britiske Imperium også nødt til at træde til. De kunne ikke risikere en tysk sejr. 1. Verdenskrig var en realitet.

DE STØRSTE SLAG

Der var mange kæmpestore og langtrukne skyttegravskrige, men specielt disse tre er gået over i historien for deres brutalitet og mange dødsfald.

SLAGET VED VERDUN
Allerede før krigen frygtede Frankrig en tysk invasion. Naboerne mod øst var Europas klart førende nation, når det kom til industrialisering og våben, så franskmændene vidste, at de var en trussel. Derfor havde de bygget et stort antal nedgravede forte, der strakte sig fra den schweiziske grænse til den lille franske by, Verdun. Den 21. februar 1916 angreb tyskerne de franske stillinger og formåede i løbet af få måneder at erobre tre af fortene. I april fik det franske luftvåben dog kontrol over luftrummet, mens tyskerne samtidig måtte kæmpe mod både briterne og russerne på andre fronter. Derfor fik Frankrig langsomt presset tyskerne tilbage, og i december havde landet generobret deres oprindelige position. På det tidspunkt havde slaget dog kostet 540.000 liv på den franske side og 430.000 på den tyske.

SLAGET VED SOMME
Briterne vidste, at en stor del af den tyske hær var optaget af angrebet mod Verdun i syd. Derfor indledte de en offensiv i det nordlige Frankrig ved floden Somme den 1. juli 1916. Efter flere dage med bombninger af de tyske maskingevær-stillinger og pigtrådsafspærringer fra landjorden var de øverstkommanderende sikre på, at der var fri bane for et storstilet angreb. Men de tog fejl. Da briterne gik frem i det store flade ingenmandsland, kom tyskerne op til deres stillinger og begyndte at pløje dem ned. Alene den første dag døde 57.470 soldater fra Entente-magterne, der kun formåede at vinde 1,5 kilometer land. Da offensiven endelig blev afsluttet i november 1916, var 419.654 fra Entente-magterne omkommet, mens de tyske tab anslås til mellem 450.000 og 680.000. Alligevel stod briterne stadig fem kilometer fra byerne Bapaume og Serre, som de havde regnet med at erobre den første dag.

SLAGET VED YPRES
Der var egentlig tre slag ved den belgiske by Ypres, som vi på dansk kalder Ieper. Det første i 1914 var et forsøg på at bremse den tyske fremrykning. Det andet i 1915 er notorisk, fordi det var første gang tyskerne brugte giftgas. Men det var det tredje slag i 1917, der for alvor skulle blive synonymt med 1. Verdenskrig. På trods af nogle forfærdelige forhold indledte den britiske øverstkommanderende Douglas Haig et angreb på tyskerne den 1. juli. Området omkring byen var fyldt med mudrede bakker, men den overambitiøse Haig var vedholdene. Billederne af soldater, der helt bogstavelig talt drukner i mudder, er blevet synonyme med de grusomme slag under 1. Verdenskrig. I alt mistede 'kun' 250.000 soldater livet på begge sider, før canadierne indtog Passchendale den 6. november, men alligevel er det slaget, som mange anser, som det mest grusomme under krigen.

DEN RØDE BARON, EN ANDEN HELT OG EN ENKELT SKURK

ALVIN YORK
Egentlig var amerikanske Alvin C. York ikke nogen specielt prangende mand. Han var høj og mager, han kunne ikke læse og var så religiøs, at han egentlig ikke kunne stå inde for vold. Men en af hans overordnede overbeviste ham om, at bibelen ikke forbød ham at deltage i krigen. USA kom først ind i krigen i 1917, da tyskerne begik den fejl at sænke nogle civile amerikanske skibe, og det var med til vende krigslykken. Ligesom Alvin York var det. Den 8. oktober stod han i spidsen for en gruppe på 17 mand, der skulle angribe en tysk stilling i Argonne-skoven. Det begyndte uden problemer og de tog en masse tyske krigsfanger, men så svarede tyskerne igen med maskingeværer. Da seks af Yorks mænd var døde - og resten optaget af at passe på fangerne - gik York alene frem. Han skød 17 tyskere med sin sniper-riffel, men blev så angrebet af syv andre i sit skjul. Han formåede atdræbedem alle med sin pistol. Efter krigen modtog han flere medaljer og en farm i sin hjemstat Tennessee.

DEN RØDE BARON
Han blev kun 25 år, men alligevel formåede baron Manfred Freiherr von Richthofen at blive den nok mest kendte krigshelt i historien. Han var adelig af fødsel og gjorde karriere inden for militæret, hvor han ved krigens udbrud var officer. I 1915 bad han om at blive forflyttet til flyvertropperne, da han kedede sig bravt på landjorden. Det skulle vise sig at være en god ide. I første omgang blev han observatør, men i 1916 besluttede han at blive aktiv pilot i eliteenheden Jasta 2 (JagdSTAffel=jagereskadrille, red.). Han skød det første fjendtlige fly ned den 17. september 1916, og siden fik han ram på 79 andre, før han i april 1918 under en luftkamp kom for tæt på nogle australske maskingeværer på landjorden ved Somme og blev skudt ned.

NAZISTEN
Den mest berømte aktør i krigen blev bestemt ikke kendt for sine heltemodige bedrifter, men derimod for sin ageren efter krigen. Adolf Hitler levede af at farvelægge postkort i München, men da krigen brød ud, lagde han straks penslerne og pastelfarverne på hylden for at kæmpe ved fronten, hvor han blev kurer. En af de farligste poster i hæren. Han fik ry for at være en pålidelig soldat, men var ikke særlig vellidt blandt sine soldaterkammerater, der mente, at han var alt for lydig. Han blev såret i 1916, og under kort før krigens ophør i 1918 blev han midlertidigt blind. Den officielle forklaring var, at han var blevet ramt af gas, men senere undersøgelser har vist, at han højst sandsynligt led af den psykiske lidelse hysterisk blindhed. Han var simpelthen så bange, at han mistede synet. Tysklands nederlag ansporede Hitler til at gå ind i politik for at rejse landet igen-og det kender vi alle konsekvensen af.

KRUDT, KANONER OG GIFTGAS

1. Verdenskrig blev hurtigt en krig om ny teknologi og der blev taget mange nyskabende våben i brug.

MASKINGEVÆRER OG -PISTOLER
Maskingeværet blev egentlig opfundet helt tilbage i 1864, men det var først i starten af forrige århundrede, at der blev bygget modeller, der var så håndterbare, at de kunne bruges i krig. Derfor var 1. Verdenskrig første gang, at både store maskinkanoner og lettere maskinpistoler, der kunne bæres rundt af en enkelt person blev benyttet i krig. Kanoner var den største dræber i de fire år krigen varede, men maskinvåbnene var de mest frygtede.

TYKKE BERTHA
Albert Krupp udviklede til 1. Verdenskrig nogle frygtindgydende kæmpekanoner, som soldaterne gav øgenavnet 'Tykke Bertha' efter opfinderens kone. Den var 5,88 meter lang, vejede 43 tons, havde en kaliber på 42 centimeter og en rækkevidde på hele 12,5 kilometer. Entente-magterne frygtede med rette bæstet, der smadrede flere af de aldrende belgiske forter i starten af krigen. I længden viste kanonen sig dog at være for uhåndterbar og ineffektiv imod moderne forsvarsværker.

GIFTGAS
1. Verdenskrig blev i eftertiden kendt som 'Kemikerens Krig', da det var første gang man brugte gasser i krigsførelsen. Det var hovedsageligt tyskerne, der brugte gasserne, som spændte fra tåregas over sennepsgas til de dødelige fosgen- og klorgasser. Britiske tal fra 1916 viser, at kun tre procent af dem, der blev udsat for gasangreb, døde, mens to procent blev invaliderede for livet. 70 procent blev klar til kamp igen, men først efter seks uger, så det var et effektivt våben, der kunne ramme mange og svække rækkerne. Med tiden blev Entente-magterne dog dygtige til at beskytte sig selv mod angrebene, så gasserne ikke fik afgørende betydning for krigens forløb.

DERFOR VAR KRIGEN SÅ GRUSOM

1. Verdenskrig bliver ofte beskrevet som den grusomste krig i verdenshistorien. Det var den ikke mindst på grund af de nye våben og det frygtelige liv i skyttegravene.
Forestil dig, at du ligger i en mudret skyttegrav på en halv meters bredde, mens giftgas og granater regner ned over dig. Det uvejsomme, men åbne terræn gør både fremrykning og tilbagetrækning umuligt, hvis du har dit liv kært. Lige så snart du stikker hovedet op for at få et overblik, flyver kuglerne fra et maskingevær om ørerne på dig. Forestil dig, at du skal ligge sådan i flere uger. Flere måneder. Sådan var livet for soldaterne på begge sider under 1. Verdenskrig, som var den sidste store skyttegravskrig i historien.

I princippet blev det en udholdenhedskrig, da fronterne stort set ikke rykkede sig, men lå i en linje fra den belgiske kyst i nord ned til Schweiz og i øst den daværende grænse mellem Rusland og henholdsvis Tyskland og Østrig-Ungarn. De nye våben gjorde også krigen ekstra makaber, da maskingeværerne og artilleriet flåede kroppe fra hinanden. Dødstallet på cirka 17,5 millioner blev langt overgået i senere krige, men dødsfaldenes grusomhed kan kun Napalm'en under Vietnam-krigen hamle op med.

ET NYT EUROPA

1. Verdenskrig fik store betydninger for det europæiske landkort, da krigen endelig sluttede den 11. november klokken 11.00.

I november 1917 var den russiske befolkning så utilfredse med krigen, at Lenin forholdsvis ubesværet kunne gennemføre en kommunistisk revolution. Han ønskede fred med Central-magterne straks, men måtte opgive store landområder for at opnå det. Det indvilgede han dog i. Måske med udsigt til at få dem tilbage, hvis Central-magterne tabte krigen. Fredsaftalen mod øst betød, at Tyskland nu kunne sende et stort antal tropper til vestfronten, hvor de tyske stillinger efterhånden var ved at falde fra hinanden. Den 21. marts 1918 indledte tyskerne et sidste angreb - kaldet 'Forårsoffensiven' - på de franske, engelske og amerikanske styrker, men selvom de trængte langt ind i landet, løb de efterhånden tør for kræfter, soldater og materiel.

I august så situationen håbløs ud, og i september bad de tyske generaler deres kejser om at forhandle freden på plads. Den amerikanske præsident Woodrow Wilson nægtede dog at forhandle med kejseren. Han ville kun forhandle med en demokratisk regering. Det kom der i november. Østrrig-Ungarn var faldet fuldstændig sammen og blevet opdelt i flere nye stater, så kansleren afsatte kejseren og overlod forhandlingerne til en nyvalgt regeringsleder. Han forhandlede endelig freden på plads den 11. november, men med massive tab af landområder og en gigantisk økonomisk krigsgæld til følge.

Facts om krigen

DEN FLYVENDE KRIG

Første Verdenskrig var den første krig, hvor fly spillede en rolle. Her er tre facts om de flyvende krigsmaskiner.

1 - I starten af krigen blev flyene ikke brugt til krigshandlinger, men udelukkende rekognoscering. Derfor var det ikke noget særsyn at se to piloter vinke og smile til hinanden.

2 - Da krigen udviklede sig, blev piloterne også mere fjendtligt indstillede. Men da man ikke havde fået installeret våben på flyene endnu, kastede man i stedet for sten, svensknøgler og andet værktøj efter hinanden.

3 - Det blev hurtigt klart for parterne, at flyene kunne blive vigtige våben i krigen. Og i 1916 blev flyene brugt imod hinanden og til at bombe de fjendtlige stilling, som man ikke kunne nå med artilleri.

DE STRIDENDE PARTER
De gamle imperiers kamp formede 1. Verdenskrig, hvilket blev en blodig affære. Her er dødstallene for de to parter.

Ententemagterne:
Lande: Frankrig, Det Britiske Imperium - (Storbrittanien, Australien, Canada, Indien, New Zealand, Sydafrika), Rusland, Italien, USA (Fra 1917), Japan, Serbien, Rumænien, Belgien og flere.

Total styrke: 42.959.850
Antal døde: 5.525.000
Antal sårede: 12.831.500
Forsvundne: 4.121.000

Centralmagterne:
Lande: Det Tyske Storrige, Østrig-Ungarn, Det Osmanniske Rige og Bulgarien

Total styrke: 25.248.321
Antal døde: 4.386.000
Antal sårede: 8.388.00
Forsvundne: 3.629.00