Magasinet M!

Folk afslører hvilke dealbreakers på første date, der udelukker muligheden for en anden date

"Der var en fyr, der tilbød mig coke på første date"

Jeg har aldrig været på en decideret dårlig date. Et par knap så gode? Helt sikkert. Men sådan en "det-her-går-over-i-historiebøgerne-over-værste-oplevelse"-dårlig date? Det har jeg ikke. Alligevel kan jeg sagtens forestille mig, at der kunne være et par dealbreakers, som uundgåeligt gør, at date nummer to aldrig ville komme på tale. Som fx hvis han snakkede nonstop om sin ekskæreste. Eller sad med sin telefon gennem hele daten. Eller ikke kunne lide Harry Potter.

I ved, de vigtige ting i livet.

Selvom mit kun er forestillede scenarier, er der selvfølgelig folk, der har oplevet visse dealbreakers i virkeligheden, og det deler de flittigt ud af på en Reddit tråd med spørgsmålet: What first date behavior is a deal breaker, regardless of other qualities? 

Jeg har samlet de bedste (eller værste..) her. 

Er du enig i deres betragtninger? 

ANNONCE

Hvis man går lidt for hurtigt frem

Shazamanite: "Havde en date med en fyr, der ejede sportsbaren, vi var på. Han foreslog gentagne gange, at vi skulle "gå hen til hans kontor" eller "et sted mere stille". Daten varede kun et par timer, og det var kun, fordi jeg fik jeg begyndte at snakke om hunde med en af ??hans venner."

- ineedanowl: "Han ankom med en flaske hjemmelavet massageolie, som han ville tage med hjem til mig og bruge, fordi han stadig boede ved sine forældre."

Ingen er tankelæser

- gaseousk: "Var på date med én, som jeg udvekslede telefonnummer med, efter at have mødt hende på det lokale marked. Vi skrev sammen i omkring en uges tid, før vi endelig besluttede at mødes og indtil da skrev vi en masse, hvor vi delte personlige historier og emner. Hun var ny i området og gik ikke meget ud. Dagen før daten spørger jeg hende, om der er noget specielt, hun har lyst til at lave, og hun siger, at det er op til mig, hun er klar på det hele. En lokal ret fancy ølbar, som ligget i et lækkert område, har "tap takeover" fra et japansk bryggeri den aften, så vi mødes tæt der på. Jeg vil fortælle hende, hvad planen er, men hun insisterer på, at hun vil overraskes. Vi begiver os mod baren, og hun klapper straks i som en østers og sidder og stirrer ondt på mig. Jeg spørger hende, om ølbaren var et dårligt valg, og hun begynder at skælde mig ud over at vælge en bar til vores date. Hun fortsætter sit udbrud med at fortælle mig, at hun er i behandling for alkohol- og stofmisbrug, så jeg har ødelagt hendes aften. Jeg svarede, at hun ikke så meget som én gang i vores samtaler havde nævnt, at hun helst ikke ville på bar, og jeg mindede hende om, at jeg prøvede at fortælle hende, hvad planen var, men at hun insisterede på at blive overrasket. Hun kaldte mig et røvhul og stormede fra baren."

Nærig eller tyv?

- OrcenLeviathan: "Jeg var på date med en pige, som stjal salt og pepper fra restauranten, da vi var færdige med at spise."

Hvis du snakker for meget (og for dårligt) om sin eks

- paperghosting: "Det er ikke, fordi man overhovedet ikke må snakke om sin eks (vi er voksne og har alle en fortid), men hvis man konstant snakker dårligt om sin eks, kalder vedkommende sindssyg og blamer dem for, at forholdet endte." 

Hvis du generelt snakker for dårligt om folk 

- NotoriousTNT: "Ærligt, hvis man snakker grimt om andre mennesker. En lille smule er fint, hvis det er en del af en historie. Men hvis det er for meget, giver du bare indtryk af at være en dramaqueen. 

Don't do drugs

- UNPER50N: "Der var en fyr, der tilbød mig coke på første date. Jeg mener, det var sikkert en fin gestus, hvis jeg var til den slags. Det var jeg ikke." 

Too much information

- SnatchAddict: "Jeg var på date med en pige, og jeg spurgte hende, hvad hun havde lavet i dag. Hun sagde, hun havde hængt ud med sin ekskæreste. Fint nok, nogen forbliver jo venner. Indtil hun sagde "bare rolig, vi havde ikke sex, jeg gav ham kun et blowjob." Jeg undskyldte mig selv for at gå på toilettet, fandt vores tjener og betalte regningen. Da jeg havde drukket min drink, smuttede jeg. Nej, nej, nej."

Når alt bare er galt

- Thisisathrowaway4cat: "Jeg var på en date, hvor alt gik galt!

Fyren kom en halv time for sent. Han skrev til mig, at han var sent på den, men efterfølgende fortalte han mig, at han kom for sent til alting. 

Han snakkede om, hvordan han plejede at være stofmisbruger og mistede alt i livet.

Han snakkede om sin ekskone.

Han snakkede om, hvordan hans børn hadede ham og nægtede at snakke med ham. 

Han ville kun komplimentere mit udseende - ikke noget for min personlighed. 

Han afbrød mig konstant. 

Han prøvede at overbevise mig om at køre med ham hen til et hus, han hverken ejede eller lejede.

Han snakkede om, at han så virkelig godt ud i lilla skjorte og læderbukser. 

Det var den værste date ,jeg nogensinde har været på. 

Edit: Jeg glemte den værste. Da han inviterede mig tilbage til huset, sagde han, at han gerne ville straffe mig. Det var skræmmende."

Den med telefonen

- natewrtell: "Hvis vedkommende tjekker sin telefon konstant."

ANNONCE

Kilde: Reddit

Del

Seneste nyt

Annonce