Magasinet M!

Ford vil nedbringe antallet af mandlige spritbillister: Alkoholdragt skal skræmme de unge

Ford går nu ind I kampen for at nedbringe antallet af trafikulykker som følge af spirituskørsel. Det gør de ved at målrette et kursus mod især de 18-24-årige mænd, der er impliceret i langt størstedelen af trafikuheld.

Ford vil nedbringe antallet af mandlige spritbillister: Alkoholdragt skal skræmme de unge

Mænd er overrepræsenteret, når det kommer til trafikulykker på de danske veje. Og rent statistisk er der størst chance for, at du har mødt en spritbillist, hvis du møder en mandlig chauffør fredag eller lørdag nat. Faktisk viser tal fra Rådet for Sikker Trafik, at ni ud af 10 spritbillister er mænd, og at unge mellem 18 og 24 år er involveret i en tredjedel af samtlige trafikulykker, selvom de kun udgør 10 procent af befolkningen. Det vil Ford nu gøre noget ved.

Derfor lancerer de nu det internationale kørekursus Driving Skills for Life, som finder sted ved Bella Center i København 1. og 2. september. Et kursus, som indtil nu har haft stor succes i England, Tyskland, USA, Spanien og Frankrig, hvor de unge gennem sjove øvelser lærer, hvordan de forbedrer deres køre- og bremseteknik, og hvordan de undgår frontale sammenstød.

Desuden er der fokus på, hvordan alkohol rent motorisk har negativ inflydelse på kroppens evne til at udføre selv de mest simple ting. Det kan være så enkelt som at gå lige eller gribe en bold.

"Vi er utroligt glade for, at Driving Skills for Life nu endelig kommer til Danmark. Vi ved, at unge er overrepræsenteret i ulykkesstatistikkerne, og at en for høj promille desværre ofte spiller en central rolle. Derfor håber vi, at så mange som muligt vil tilmelde sig kurset, hvor der stadig er åbent for tilmeldinger, " siger Fords kommunikationschef, Lene Dahlquist, I en pressemeddelelse.

På kurset får du blandt andet mulighed for at iføre dig en alkoholdragt, som både reducerer syn, hørelse og motorik, hvis formål er at få de unge til at forstå, hvordan alkohol påvirker deres evne til at agere og reagere.

Du kan tilmelde dig Driving Skills for Life her.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce