Viralt

Formskiftende aliens massakrerede soldater med energieksplosion – hævder CIA-rapport

what?

Glem alt om Roswell og Area 51. En nyligt frigivet CIA-rapport trækker tæppet væk under sci-fi-filmene og præsenterer noget, der lyder som direkte fra en mareridtsvision med udenjordiske undertoner. For over 30 år siden, bag Jerntæppet et sted i det daværende Sovjetunionen, gik noget helt galt – eller helt udenfor vores forståelse af, hvad der kan gå galt.

Ifølge rapporten, der er på hele 250 sider og stammer fra amerikanske efterretningskilder, styrtede en UFO ned efter at være blevet skudt ned af et russisk jord-til-luft-missil. Fra den rygende ruin steg fire væsener ud – og her bliver det for alvor mærkeligt. De havde store hoveder, sorte øjne og en udstråling, der får ethvert “we come in peace”-citat til at virke useriøst.

De udenjordiske væsener smeltede sammen til én kugleformet masse, som begyndte at hvæse – og så eksploderede hele lortet i en gigantisk energiudladning. Resultatet? Ifølge rapporten blev 23 sovjetiske soldater simpelthen forvandlet til sten.

En hævn så voldsom, at blodet fryser til is

CIA-dokumentet beskriver det som et “horribelt billede af hævn fra udenjordiske væsener, et billede der får blodet til at fryse til is”. Ikke ligefrem noget, du finder i soldaterhåndbogen.

To soldater overlevede, men kun fordi de tilfældigvis befandt sig i skyggen under eksplosionen. De resterende 23 blev fragtet til et forskningscenter nær Moskva, hvor de efter sigende stadig ligger – fanget i et stensarkofag, angiveligt af kalksten.

Og hvad var det egentlig, de her aliens lavede? Rapporten konkluderer, at det var en “energikilde, som stadig er ukendt for jordboere”. Altså ikke lige noget man kan finde i fysikbogen fra gymnasiet.

Hvem var de? Og hvorfor her?

Mange UFO-entusiaster mener, at beskrivelsen passer på “The Greys” – de små, grå aliens med kæmpe øjne, som også siges at have været involveret i Roswell-episoden i 1947. Klassisk alienmateriale, hvis man spørger konspirationsteoretikerne.

Rapporten blev i sin tid nævnt i den ukrainske avis Holos Ukrayiny tilbage i 1994, og også en canadisk avis har fulgt op og dateret hændelsen til engang mellem 1989 og 1990. Selve dokumentet kom til CIA’s hænder efter Sovjetunionens kollaps og blev frigivet i år 2000 – men først nu er historien for alvor dukket op igen takket være podcasten AI or Evil.

Det lyder som starten på en sci-fi-thriller, men hvis rapporten holder bare en snert af sandhed, har vi muligvis haft besøg fra det ydre rum, som ikke helt kunne se det sjove i at blive skudt ned over Sibirien.