Forskere bekræfter: Tidsrejser er muligt – og nogle har allerede gjort det

Tidsrejser har været brændstoffet til både sci-fi-fantasier og filosofiske diskussioner siden før nogen overhovedet vidste, hvordan man udtalte “kvantemekanik”. Fra Doc Browns DeLorean i Back to the Future til rum-tid-bøjende ormehuller i Interstellar, har vi altid haft en svaghed for tanken om at rejse gennem tiden. Men hvor meget er egentlig ren fiktion – og hvad siger virkeligheden?

Det korte svar? Tidsrejser er faktisk muligt. Det lange svar? Du kommer nok ikke til at møde din oldefar i 1800-tallet eller flyve til år 3025 i en flux-kapacitator-drevet sportsvogn lige foreløbig.

Rejser vi allerede i tid?

Ifølge NASA gør vi det faktisk hele tiden. Helt lavpraktisk bevæger vi os alle fremad i tid med én sekund pr. sekund. Ikke just opsigtsvækkende, men teknisk set en tidsrejse.

Men det bliver først rigtig interessant, når man leger med Einsteins relativitetsteori. I 1905 fremsatte han teorien om, at tid ikke er en konstant størrelse. Tiden går nemlig hurtigere eller langsommere, afhængigt af hvor hurtigt du bevæger dig – og hvor du befinder dig i forhold til gravitation.

Flyvende ure og forsvundne nanosekunder

I 1971 tog to forskere, Joseph Hafele og Richard Keating, fire atomure og smed dem ombord på to forskellige fly – ét der fløj med Jordens rotation og ét modsat. De sammenlignede urene med et referenceur på jorden, og forskellen var målbar.

Flyet der fløj med Jordens rotation havde faktisk “rejst frem i tid” – dets ur gik 273 nanosekunder foran. Det andet, der fløj mod Jordens rotation, lå 59 nanosekunder bagud. Ikke ligefrem nok til at nå tilbage og stoppe en katastrofe, men nok til at bevise, at tiden ikke opfører sig helt som vi går og tror.

Astronauter – de ægte tidsrejsende

Det her fænomen er ikke kun noget, der foregår i laboratorier og fly. Det rammer også folk som Scott Kelly – den amerikanske astronaut, der tilbragte næsten et år i kredsløb om Jorden. Da han vendte hjem, var han faktisk en smule yngre end sin tvillingebror Mark Kelly, som havde været på jorden hele tiden.

Okay, vi taler om millisekunder – ikke en Benjamin Button-situation – men det er stadig vildt at tænke på, at fart og gravitation rent faktisk kan skrue lidt på tiden.

Ingen TARDIS, men stadig fascinerende

Så nej, du skal ikke regne med at finde en skjult tidsmaskine i en lade, eller hoppe i en blå politiboks og dukke op i romertiden. Men den videnskabelige virkelighed bag tidsrejser er faktisk endnu mere fascinerende, når man tænker over det.

Tiden er ikke fast. Den kan bøjes, strækkes og manipuleres – bare ikke på den måde, vi kender fra film. Du kan rejse i tid… du skal bare flyve rigtig, rigtig hurtigt. Og så håbe, at du har et godt ur med dig.

Tidsrejser eksisterer – bare ikke med popcorn og laserpistoler. Endnu.