Spil
Forza Horizon 6 tager turen til Japan til maj 2026, og måske med Gundam i bagagerummet
Klar med benzin i blodet?
Så er det officielt: Forza Horizon 6 starter motoren den 19. maj 2026 – og hvis du er typen, der betaler for Premium Edition, kan du sætte dig bag rattet allerede fra den 15. maj. Stedet? Japan. Og nej, det er ikke bare en Tokyo-drejebog – det er hele pakken: bjerge, by, bilkultur og måske… en Gundam?
Horizon møder Fuji og neon
For første gang nogensinde får vi et Forza Horizon, der folder sig ud i Japan – et fanønske så gammelt, at det nærmest burde have været standard. Du starter som rookie, turist og gearhoved, og bliver guidet rundt i det japanske bilmekka af dine to nye bekendtskaber: Jordy, der nørder motorsport, og Mei, der bygger biler som andre bygger Lego.
Fra de kringlede bjergveje til Tokyos neonlys – og med 550 biler klar fra dag ét – er der lagt op til et seriøst fedt roadtrip.
Byg din egen bil-drømmepark
Ny feature i Forza Horizon 6? The Estate. Forestil dig en gigantisk grund i bjergene, hvor du selv bestemmer, hvad der skal bygges. Garage? Check. Vejnet? Ja tak. Racerbaner til vennerne? Kør. Det lyder som en bilentusiasts version af Animal Crossing – men med hestekræfter.
Gundam på spil?
Mod slutningen af præsentationen blev det hele… lidt mærkeligt. Et hurtigt glimt – som kun en rigtig trailer-ninja fanger – viste noget, der ligner en Gundam. Jep, en kæmpe robot med kæmpe attitude. Hvad det betyder? Ingen ved det endnu. Men lad os sige det sådan: Forza Horizon 6 bliver næppe kedeligt.
Læs også: