Magasinet M!

Fra iPhone 1 til 7: Her er alt hvad den første (ikke) kunne

Den første iPhone blev introduceret af Steve Jobs 9. januar 2007. I onsdags lancerede Apple deres nyeste af slagsen, iPhone 7, og du dør af grin, når du ser, hvad den første (ikke) kunne.

I 2007 trådte Apple legenden over dem alle, Steve Jobs, frem på en konference i San Fransisco for at vise verden den nye sensation inden for mobilteknologi. En lille telefon, der som noget nyt kun havde én enkelt knap, og som stort set besad de samme egenskaber som en telefon, en computer og et kamera tilsammen. Der var selvfølgelig tale om den allerførste iPhone, som bare blev kaldt "The iPhone" eller "iPhone One".

Dengang blev den lille mirakel-telefon ført ud i lyset - på bedste Apple-manér - som den genstand, der ville ændre verden. Det kom nok alligevel bag på verdens mobilgiganter, og i særdeleshed Nokia, at den nye spiller skulle blive så magtfuld og komme til at dominere markedet for mobiltelefoner så meget, som den gjorde. Men det var nok ikke på grund af den første model.

ANNONCE
Fra iPhone 1 til 7: Her er alt hvad den første (ikke) kunne

I dag kan de færreste af os forestille sig, hvordan det er at leve uden en smartphone, og det er blevet almindelig sædvane, at en iPhone skal have hurtigt net, tage skarpe billeder og have en stor hukommelse. Præcis som den nye iPhone 7 selvfølgelig kommer til at kunne

Det var dog langt fra tilfældet ved forfaderen. Ovenover kan du se, hvordan den allerførste iPhone så ud, og nedenunder kan du læse, hvilke funktioner den dengang havde. 

Perfekt til grumsede billederDer var en grund til, at man stadig valgte at anskaffe sig et digital-kamera, selvom man havde en iPhone tilbage i 2007. iPhones kamera havde nemlig kun 2-megapixels, og det er ikke meget for folk med en 6s-model, der er vant til et 12-megapixels kamera.

De selfie-glade ville nok også være meget utilfredse over, at den første model ikke havde noget kamera foran. Det var heller ikke muligt at optage frække film, da kameraet ikke kunne optage video. 

Men der var heller ikke rigtigt nogen grund til at tage billeder med den lille telefon, for man kunne knap nok se dem på den grumsede skærm. Mobilen havde den beskedne størrelse af 11,5 X 1,16 cm og var kun udstyret med en 3,5" skærm, der havde en opløsning på 320 x 480 pixels. Til sammenligning har en iPhone 6s en 4,7"-skærm, og mobilens opløsning er også betydeligt forbedret med de 1330 x 750 pixels.  

Langsom mobil uden internetMobiltelefonen kørte dengang med en kedelig 412 MHz single core processor og havde lagringsplads på op til 16 GB. En iPhone 6s kører med 1,85 GHz dual-core processer og har en lagringsplads på op til 128 GB.

ANNONCE
Fra iPhone 1 til 7: Her er alt hvad den første (ikke) kunne

Den hypede iPhone blev frigivet 29. juni 2007, men kun i USA, hvor der blev ansat pensionerede politibetjente til at holde vagt på dagen for at undgå oprør på grund af dens store opmærksomhed. Den første model havde det første IOS-program (IOS X) som styresystem. 

IOS X understøttede Visual Voicemail, multi-touch-funktioner, HTML (Safari), e-mail, og YouTube. Men funktioner som MMS, apps og noget så simpelt som kopier/indsæt funktionen var endnu ikke installeret på softwaren og kom først senere. Derudover kunne den tidlige version heller ikke få forbindelse til Wifi, hvilket i dag virker helt skørt.

Prisen på en iPhone 1Hvis du ikke allerede er imponeret over alle de vanvittige features, som den første Apple-telefon havde, så vent til du hører prisen. Mere end 4.100 kroner ($599) måtte du slippe for den tilbage i 2007. Til sammenligning kan du i september 2016 købe en iPhone 6s til 4.899 kr på Apples hjemmeside, mens en iPhone 7 vil koste 5.799,-

Skulle du have fat i en iPhone 1, skulle du en tur til USA. iPhone kom føst til Danmark året efter i form af iPhone 3G.

ANNONCE
Fra iPhone 1 til 7: Her er alt hvad den første (ikke) kunne
Del
Om forfatteren
M! M!

Følg på:
Facebook
Instagram

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt