Fra rodeo til rædsel: Fransk gyser vender tyrefægtning til kropslig mareridtsfantasi

Det lyder som en idé, der er opstået et sted mellem folklore, feminisme og feberdrøm, men Animale er meget virkelig – og meget fransk. Instruktør Emma Benestan bevæger sig denne gang langt væk fra romantisk komedie og direkte ind i et mørkt gyserdrama, hvor landliv, maskulinitet og mytologi smelter sammen i en fortælling om hævn og forvandling. Filmen får dansk biografpremiere 22. januar og skiller sig markant ud fra ugens øvrige genrefilm.

Hvor andre gysere går efter chok og tempo, vælger Animale en mere dvælende og ubehagelig tilgang, hvor stemning og kropslig transformation langsomt overtager fortællingen.

Et lukket miljø med skarpe hierarkier

Historien udspiller sig i det sydfranske landskab, hvor tyrefægtning ikke bare er sport, men kultur og identitet. Her møder vi Nejma, som er eneste kvinde blandt en gruppe unge mænd, der træner til at blive tyrefægtere. Hun er accepteret – til en vis grænse. Miljøet er råt, præget af konkurrence, testosteron og uskrevne regler, og Nejma balancerer konstant mellem at passe ind og holde fast i sig selv.

Det starter som en slags realistisk coming-of-age-fortælling, men alt ændrer sig efter en natlig fest, hvor Nejma ender på den forkerte side af et hegn. Her bliver hun angrebet af en tyr og overlever mirakuløst. Det er her, Animale for alvor skifter gear.

Transformationen tager over

Efter overfaldet begynder Nejma at opleve en mærkelig forbindelse til tyrene. Hendes krop reagerer anderledes, hendes instinkter ændrer sig, og samtidig begynder mænd i hendes omgangskreds at dø under mystiske omstændigheder. Officielt er det vilde tyre, der står bag, men filmen lader hurtigt forstå, at der er noget langt mere komplekst – og mere urovækkende – på spil.

Animale leger med idéen om transformation, ikke kun som fysisk fænomen, men som en konsekvens af undertrykkelse, vrede og identitet. Nejmas udvikling spejler det miljø, hun befinder sig i, og filmen lader grænsen mellem menneske og dyr blive mere og mere flydende.

Et personligt projekt med stærk hovedrolle

Instruktør Emma Benestan har skrevet rollen specifikt til Oulaya Amamra, som fik sit store gennembrud i Divines og siden har markeret sig som en af de mest interessante skuespillere i nyere fransk film. Hendes præstation i Animale er fysisk, intens og kontrolleret, og filmen hviler i høj grad på hendes evne til at formidle forandring uden at forklare den.

Benestan, der tidligere stod bag Hard Shell, Soft Shell, kombinerer her socialrealisme med mytologiske undertoner. Resultatet er en film, der både føles jordbundet og næsten rituelt overnaturlig.

En anderledes gyseroplevelse

Animale er ikke en film, der serverer klare svar eller klassiske gysermekanismer. Den bevæger sig i stedet ind i et felt, hvor hævn, køn og dyrisk instinkt flettes sammen, og hvor ubehaget langsomt sniger sig ind under huden.

Filmen er én af to gysere i biografen denne uge, men den adskiller sig markant ved at være mere psykologisk, mere sanselig og langt mindre interesseret i hurtige chok. Traileren giver en forsmag på stemningen, men selve oplevelsen lægger op til noget, der først for alvor folder sig ud i mørket i biografsalen.