Fra teenageværelse til ungkarlehybel: 3 måder, du nemt kan opgradere hjemmet
Soveværelset bør være where the magic happens, men nogle gange er det mere en gamerhule end damehule. Et lækkert værelse bidrager kun til dit A-game, og hvem vil cock blockes af en hård sovesofa, nullermænd eller slidte plakater med bandet, du lyttede til for 5 år siden? Det er dog ikke ligefrem billigt at udskifte alle de møbler, man har samlet ind gennem årene. Heldigvis er der nogle enkelte ændringer, som kan gøre en stor forskel, når man skal finde sig til rette i den nye lejlighed eller studiebolig.
Fra sovesofa til king-size
Du er langt fra den eneste teenager, som havde en sovesofa til at pryde det gamle drengeværelse. Jo, de er da super smarte og praktiske, fordi man kan gemme sengetøj og det hele væk, folde den sammen og pludselig har man en sofa, som man kan sidde behageligt i, når der skal spilles PlayStation. Men sovesofaen er altså noget, der hører teenageværelset til, og at købe en kvalitetsseng er et must for den nyudflyttede mand. Ikke nok med, at damerne vil elske den, så vil den også forbedre din søvnkvalitet. Du vil derfor kunne opnå bedre træningsresultater, fordi kroppen restituerer ordentligt, og mere energi til hverdagens gøremål, så du kan fokusere på det, der er vigtigt for dig. Få hjælp til finansieringen med et billigt lån, såfremt din økonomi kan holde til det.
If you like it then you should’ve put a frame on it
Måske var dit drengeværelse også fyldt med plakater, der var klistret op med elefantsnot eller tape, som både kunne ødelægge plakaterne, men også havde tendens til at falde ned. En nem måde at opgradere dit værelse er ved at indramme de ting, du har på væggen. En flot, indrammet plakat eller din yndlings LP i glas, kan sætte et fedt og personligt præg i rummet, og så ligner det pludseligt ikke, at det tilhører en bumset teenager.
Ryd ud og ryd op
Det lyder måske logisk, at man skal rydde ud i det gamle, inden man flytter. Nogle gange er det bare ikke nemt at give slip på de ting, der tidligere fyldte meget. Men lilleput-pokalen er måske ikke ligefrem det vigtigste at have med i det nye hjem, og mon ikke mor vil være sød at lade den stå hjemme på loftet. Skil dig af med alle de ting, du aldrig længere bruger, og gør plads til andre ting, der passer til dit nye liv. Når dette er sagt, så er det også vigtigt at holde værelset ryddet og rent, selvom det måske lyder som jordens mest røv syge tip, men store nullermænd på gulvet kan altså godt være en cock blocker. Sørg for at alle ting har et tilhørssted og ryd op hver dag, så tager det ingen tid i længden. Kedeligste tip nogensinde, men det virker!