Magasinet M!

Frank Grillo er benhård lejesoldat på hævnmission i første trailer til Hounds of War

Så er der dømt action!

Er du klar til en god omgang hårdkogt action, hvor man ikke skal tænke så meget og bare kan lægge hjernen på hylden?

Så er du kommet til det rette sted.

Frank Grillo træder ind i rollen som en hævntørstig lejesoldat i den første trailer til Hounds of War, en actionfilm instrueret af Isaac Florentine.

Filmen, som udgives direkte på VOD i september, følger en gruppe elitesoldater kendt som "The Hounds" – verdens bedste militære lejesoldater, som bliver sendt på en sidste mission. Men hvad der skulle være en rutineopgave, viser sig at være en nøje planlagt fælde, designet til at udslette dem. Kun én af lejesoldaterne overlever og står tilbage med én ting for øje: hævn.

Med stjerner som Rhona Mitra, Robert Patrick og Frank Grillo i hovedrollerne, er der lagt op til en intens kamp for overlevelse og hævn. Filmen har også medvirkende som Steven Elder, Yvonne Mai, Joey Ansah, Lee Charles og Mark Strange. 

Instruktøren Isaac Florentine er kendt for sine B-film fyldt med kampsport og action, og Hounds of War ser ud til at fortsætte denne tradition. Traileren måske giver mindelser om film som The Expendables og John Wick, måske bare med en lille smule nedroslet budget.

Men man kan sige meget om Frank Grillo - han giver den hele armen, når han først har fået grønt lys til et action-projekt!

Filmen udgives d 6. september 2024. Hvis du er fan af hæsblæsende action og uforudsigelige hævnmissioner, er Hounds of War lige din boldgade.

Du kan tjekke første trailer ud herunder:

ANNONCE
?si=jvV-PCXBMuG_pZlh
Del

Seneste nyt