Magasinet M!

Frankrig rundt på væltepeter

De bedste Tour de France styrt

Frankrig rundt på væltepeter

Der blev sagt dæk!


STYRT! Det er ligesom at cykle - når man først har lært det, glemmer man det aldrig igen.


Mens Jørgen Leth og Rolf Sørensen er ved at kløjs i superlativer om de franske bjerge, og tourfeltet lurepasser på hvem, der først går sukkerkold, har vi samlet fem gode styrt fra Tour de France.  Ligefra den dumme hund som vil være med i løbet til Lance Armstrongs tur henover markerne. Watch and learn og hold så godt fast i den sofa.

1. 2007 9. etape: Marcus Burghardt T-Mobile kører ind i en hund

Som om etapens to bjerge udenfor kategori Col de I'lséran og Col du Galibier ikke var nok, skulle tyske Marcus Burghardt også overskue at køre udenom en vildfaren labrador. De havde kun kørt 50 kilometer, da der blev råbt DÆK!(Indsæt dåselatter)

ANNONCE

Kylling på glatis



2. 2005 20. etape: Michael Rasmussen falder ned af sin podieplads

Før Michael Rasmussen blev smidt ud af Tour de France for at have opholdt sig i Mexico, mens han skulle være i Italien - eller omvendt - var han hele Danmarks kylling. I 2005 havde han kæmpet sig op som nr. 3 i klassementet før den næstsidste etape. En podieplads var indenfor rækkevidde, men så valgte kyllingen at vælte. Igen og igen og igen og....endte på en 7. plads.

Armstrong på afveje



3. 2003 9. etape: Beloki styrter på nedkørsel, og Armstrong undviger via markkørsel

2003 var et fantastisk Tour de France år.  Jan Ulrich og Joseba Beloki holdt Lance Armstrong i en kort snor, og der var for alvor kamp om sejren. Lige indtil Beloki styrter på en nedkørsel og udgår af løbet. Mest fantastisk er dog Armstrongs undvigeteknik, der sender ham en tur ud i marken. Hvad skal man bruge sving til, når man kan køre ligeud?

Pas på posen!



4. 2003 15. etape: Armstrong vælter, Ulrich overhaler og Armstrong vinder alligevel

Samme år som Armstrongs markræs var han også en tur i asfalten, da en tilskuers pose kom lidt for tæt på. Dette episke drama er en fantastisk fortælling om kongens fald, den kvabsede kronprins(Jan Ulrich) der prøver at udnytte det og Armstrong, som til sidst overvinder smerten og kører først i mål. Fantastisk.
ANNONCE

Og så en hest



5. 2003 ukendt etape: Også heste styrter engang imellem

De franske marker er fyldt med firbenede cykelfans. Nogen gange bliver de dog lidt for ivrige og glemmer, at det ikke er dem, men rytterne, som vælter. Dumme heste.

Del

Seneste nyt