Magasinet M!

Fremtiden er ond!

Hvis Hollywood kunne forudse fremtiden!

Terminator


Ifølge: Terminator

Hvad sker der?

I 2029 vil jorden ligne en stor losseplads. Der har været atomkrig, og maskinerne har overtaget styringen. De har fået en selvbevidsthed og har taget magten over alt militær og fører nu atomkrig mod de mennesker, der er tilbage. De som overlever tilfangetages og holdes som slaver. Menneskelige modstandsgrupper tager kampen op, og derfor sendes Arnold Schwarzenegger i robotudgave tilbage til 1984 for at stoppe den fremtidige oprørsleder i at blive født. Selvom Arnold tilintetgøres, vender han tilbage igen og igen, da de intelligente maskiner bygger sig selv.

Hvordan undgår man det?
Du skal ikke være bange for din computer. Du skal blive et med den. Få indopereret et par computerchips i hjernen så du kan følge med maskinens intelligens fremmarch. Der vil altid være nysgerrige computerhoveder, som ikke kan lade være med at videreudvikle maskinerne, så det gør ikke nogen forskel, at du i desperation hiver stikket ud på din lidt for smarte dvd-optager. Der vil altid være en dødbringende brødrister hos naboen.

Men kan det ske?
Godt nok er den kolde krig ovre, og vores alle sammens nye favorit Cosby & Co-medlem Barack Obama er gået ind i kampen for global nedrustning, men verden af stadig fuld af tikkende bomber som Nordkorea og Iran. At have atomvåben er lig med prestige, og det kan være en smule svært at pille fra de store herrer.
Kunstig intelligens stormer også fremad. I 1997 måtte skakverdensmesteren Kasparov se sig slået af en muteret lommeregner, og den amerikanske forsker i kunstig intelligens Hugo de Garis forudser, at maskinerne i fremtiden vil fordrive os fra jorden. Den dag hvor mennesket opfinder en selvproducerende maskine, er det slut for os.

De har allerede fået magten i Californien..

Klip:

BladeÃ' Runner

Ã' 

Ifølge: Blade Runner

Hvad sker der?
I 2019 vil jorden være plaget af forurening. Der er overbefolket, og industrialiseringen har smadret alt grønt. De fleste har forladt jorden og bor på rumkolonier, hvorfra de har opfundet menneskelignende væsener kaldt "replikanter" til at udføre alt det beskidte arbejde. En dag gør "replikanterne" oprør og flygter til jorden, og Harrison Ford sendes ned for at dræbe dem.

Hvordan undgår man det?
Meld dig ind i et par naturfredelige foreninger og link dig fast til et træ, så de slemme maskiner ikke kommer og ødelægger naturen. Tag cyklen i stedet for bilen og ryg en cigaret mindre om dagen, så holder du patienten fra sengen, eller hvad man nu siger. CO2 udslip og for mange børn er skyld i det hele. Så brug kondom og tænk på Harrison Ford(ikke på samme tid). I 2019 vil manden være 77 år, så man skal ikke forvente, at han kaster sig ud i det helt store eventyr.

Men kan det ske?
I 1800 var vi knap 0,9 mia. mennesker. I dag er vi 6,7, og forskere mener, at vi i 2050 vil være ca. 12 mia. mennesker på jorden, så vi avler som kaniner(Paven siger jo også, at kondomet er til for ikke at blive brugt). Derudover har den aktuelle finanskrise skubbet klimapolitikken i baggrunden, og store industrilande som Tyskland, Italien og Polen, der ellers er gået med på EU's aftale om at mindske CO2 udledningen, tør ikke bede sine svækkede industrier om at sænke produktionen.
Mere CO2, mere varme, mere vand som oversvømmer og oversalter jorden, og dermed gør det sværere at dyrke afgrøder. Ergo - vi er fucked.

Klip:

Alien

Ã' 

Ifølge: Alien

Hvad sker der?
I fremtiden vil vi cruise op og ned af mælkevejen i vores allemandsejede rumfartøjer. Vi har endnu ikke stødt på liv i rummet, indtil vi en dag vender hjem fra planeten Thedus. Vi modtager mærkelige radiosignaler, og nysgerrige som vi er, nødlander vi på en asteroide for at finde ud af, hvor signalet kom fra. Det kommer fra et fremmed rumskib, og indvendig finder vi et ukendt væsen, der ligger død med ribbenene bøjet ud af maven. Enorme æg ligger der også, og da et af dem udklækker, springer noget i ansigtet på os, og befrugter vores indvolde. Vi sprættes op, og ud flyver et stort slimet væsen, som slår alt omkring sig ihjel. Da skulle man nok have holdt sig fra rumrejser.

Hvordan undgår man det?
Du holder dig laaaangt væk fra fysiktimerne i skolen. Du ikke engang overvejer at melde dig til astronautudvælgelsen. Kort og godt du slet ikke tænker på at forlade jordens atmosfære. Vi fejrer jo den globale opvarmning i øjeblikket, så der er heller ingen grund til at komme tættere på solen - og Gud - ham tror du jo ikke på, så du behøver ikke at flyve ud for at lede efter ham, for du finder kun uhyggelige monstre, som ikke vil lade dig komme hjem igen.

Men kan det ske?
Sandheden er der ude, sagde David Duchovny, før han blev et omvandrende fallossymbol i "Californiacation". Der er endnu ikke fundet tegn på liv i rummet, så det kan vel ligeså vel ske, som det ikke kan. Du må selv se efter.

Klip:

Mad Max

Ã' 

Ifølge: Mad Max

Hvad sker der?
I fremtiden bryder lov og orden sammen. Politiet er hensat til statister i bandernes evige biljagter og skudopgør. Mel Gibson vader muggen rundt i Australien. Hans kone og barn er blevet slået ihjel af en bande, og han dropper det nyttesløse politierhverv for at gå ind i selvtægtsbranchen. Det ser ikke godt ud for demokratiet..

Hvordan undgår man det?
Skru ned for dine racistiske tilbøjeligheder. Rejs dig op fra sofaen og stem når der er valg. Køb Braveheart på DVD - så er det hvert fald ikke Mel Gibson, du får på nakken, når politiet svigter.

Men kan det ske?
Tilkomsten af indvandrere, flygtninge og jyder i København giver store kulturelle udfordringer. Højreorienterede tilpasningsbesværede grupperingerÃ' kan have svært ved at acceptere en verden i konstant kulturel forandring, og derfor vil nogle grupper gÃ¥ til angreb, nÃ¥r de føler deres dagligdagsrutiner, bliver truet af noget nyt.
Men demokratisk har vi aldrig stået stærkere. EU kører for fuld damp, og det amerikanske verdenspoliti er på korstog i resten af verden for at fortælle, hvordan man sidder pænt i klassen, og venter på, at det bliver ens tur til at sige noget. Og at man skal række hånden op, når man peger på dem.

Klip:

The Day After

Ã' 

Ifølge: The Day After

Hvad sker der?
De to store koldkrigskrigere NATO og Warszawa-pagten har erklæret hinanden atomkrig. Russerne har rykket ind i Tyskland, og derfor svarer USA igen med atomvåben. Moskva og de større byer i USA evakueres, mens bomberne fyger rundt i luften. Det er ikke en god tid at være fugl i.
Bagefter ligger USA største byer i ruiner, og alt militær og industri er væk. Nordamerika er blevet et stor sort udbrændt radioaktivt krater.

Hvordan undgår man det?
Man gør som Obama. Man siger nej til atomvåben og håber på, at alle de andre gør det samme. Ellers er det bare med at grave et beskyttelsesrum i haven og fylde det op med kiks, konserves og M! blade. Så kan atombomberne bare komme an.

Men kan det ske?
Som nævnt tidligere er det stor prestige i at have atomvåben, og mange statsledere kunne derfor aldrig drømme om at tage pikken(undskyld atombomben selvfølgelig) ned fra skrivebordet. Så længe der findes psykopater og atomvåben, er der risiko for atomkrig.

Klip:

I Am Legend

Ã' 

Ifølge: I Am Legend

Hvad sker der?
Man har endelig fundet en overordnet kur for kræft. Alle forsøgspersoner bliver raske, men noget går galt. 3 år efter er 90 % af jordens befolkning døde, 1 % er immune og resten er ramt af en mærkelig sult og er blevet en mellemting mellem vampyr og zombie. Dyrene kommer ind i byerne, og græs vokser op mellem fliserne. Kun Will Smith og hans hund er tilbage, men bare rolig. Han har reddet jorden før.

Hvordan undgår man det?
Vi skal sørge for at vaske vores hænder, holde bakterierne ude og være opmærksomme i lufthavnen, når eksotiske gæster kommer til vort land. Du skal ikke være bange, men hold dig væk fra rå mad.

Men kan det ske?
Kræftens bekæmpelse oplyser, at selvom der er flere og flere, som rammes af kræft, så er der også flere, som bliver helbredt. Vi har haft globale epidemier før. Pesten slog i 1300-tallet 30-50 % af europæerne ihjel, og lige nu ser eksperterne fugleinfluenzaen, som den største trussel. Det kræver dog, at den lærer at mutere og smitte via menneskets luftveje. Så hold dig for munden næste gang du snakker med din fugl.

Klip:

Children of men


Ifølge: Children Of Men

Hvad sker der?
Mandens sæd har tabt. Kvinden er også kaput. Vi er ikke i stand til at reproducere os selv, og med to årtier med ufrugtbarhed har mennesket kun et århundrede tilbage. Samfundet kollapser, terrorisme hærger konstant og kun Clive Owen kan holde hovedet koldt. En gravid afrikansk flytning har nemlig brug for hans hjælp, hvis menneskeheden skal overleve.

Hvordan undgår man det?
Lad være med at sidde med computeren på dine lår. Sluk for varmen i bilsædet. Bliv katolik ligesom Paven og smid kondomerne i skraldespanden, før de er pakket ud. Pas på dine kugler og sørg for at din kvinde får spyttet et par børn ud i verden.

Men kan det ske?
I Danmark har vi verdensrekorden for dårlig sæd. Over hele verden er menneskets DNA i farer for at blive forgiftet af dioxiner, som hænger overalt i luften fra bilos, affald og forbrændingsanlæg.

Klip:

Total Recall

Ã' 

Ifølge: Total Recall

Hvad sker der?
I 2084 trænger Arnold Schwarzenegger til lidt ferie. I en annonce ser han at firmaet Rekall, via en maskine som implanterer falske erindringer, imaginært kan sende ham til Mars. Da han sætter sig i maskinen, får han pludselig et anfald og tror, at man vil dræbe ham. Hjemme møder han sin kone og venner, som vil slå ham ihjel, og han finder ud af, at han er en hemmelig spion, som i sit tidligere liv boede på Mars. Derfor tager Arnold til Mars for at finde sandheden. Rekall fortæller ham, at hele spion/Mars situationen er en del af den pakke, han købte, da han satte sig i maskinen. Arnold er forvirret og ved ikke hvad, der er virkelighed, og hvad der er drøm. I 2084 er det ikke nok at knibe sig i armen.

Hvordan undgår man det?
Tag en pause fra computeren og kom ud i den virkelige verden. Hvis den virkelig verden ikke er den rigtige, og du pludselige møder store sorte mænd i kapper og solbriller, som tilbyder dig piller, så er der ikke andet at gøre end at blive forvirret.

Men kan det ske?
Virtuel reality var engang tidens hotteste legetøj, men det er som om, det er ved at dampe lidt af. Rammer vi Mars, så rammer vi Mars.

Klip:

Abernes Planet

Ã' 

Ifølge: Abernes Planet

Hvad sker der?
I 2006 nødlander et rumskib på en ukendt planet langt ude i fremtiden(Ja okay det skete så ikke, kan vi konkludere her tre år senere). På planeten har aberne overtaget kontrollen, og menneskene går rundt uden tøj på og er holdt som slaver. Aberne er delt op således, at gorillaerne er de stærke jægere, politi og militærfolk, orangutangerne er de kontrollerende politikere og advokater, mens chimpanserne er de intelligente videnskabsmænd. Peter Pedal har slået manden med den gule hat.

Hvordan undgår man det?
Vi mÃ¥ holde lidt igen med vores eksperimenter pÃ¥ dyr. DNA ombytningen, kloning og unaturlig seksuel omgang med husdyrene skal indstilles, og der bør sættes ekstra stærke lÃ¥se pÃ¥ burene i zoologisk have.Ã' 

Men kan det ske?
Frankenstein-syndromet hvor menneskets opfindelse - den tænkende abe - gÃ¥r bersærk, er en klassiker. Vi træner dyrene, klæder dem ud som os og betragter dem endda som vore egne børn. SÃ¥ hvem ved? Det kan være, at Hr. Nelson en dag tager fat i Pippi Langstrømpes fletninger og sparker hende ud af Villavillakulla.Ã' 

Klip:

ANNONCE
Del

Seneste nyt