Magasinet M!

Fremtidens mobil

HTC Magic er udstyret med Googles nye styresystem, Android.

Fremtidens mobil

På ydersiden ligner HTC's nye mobiltelefon Magic alle de andre iPhone-kloner. Der er stor, trykfølsom skærm og et minimum af knapper. Men lad dig ikke snyde - mobilens potente indmad spiller med musklerne.

Der er blevet plads til de obligatoriske funktioner som turbo-3G, wi-fi-forbindelse og et indbygget 'accelerometer', som tilpasser skærmen, når du vender telefonen på siden.

Men det, der gør HTC Magic speciel, er, at mobilen er udstyret med Googles spritnye open source-styresystem, Android, der tillader dig at køre flere programmer på samme tid. Eksempelvis kan processoren sagtens holde til, at du surfer på nettet, hører musik og finder vej på GPS'en på samme tid.

Du kan desuden skræddersy telefonens menu med programmer fra Googles 'Android Market' samt synkronisere kalender, e-mail og kontaktpersoner direkte fra Outlook med den nye funktion 'ActiveSync'.

Af uransagelige årsager har HTC valgt at udstyre 'tryllestaven' med et kamera på blot 3,2 megapixel, ligesom Magic kun leveres i én farve, nemlig hvid, i Danmark. Men det er også de eneste minusser ved mobiltelefonen, der på alle andre områder fungerer optimalt.


Info om HTC Magic

Skærm:
3,2 tommer touch med 320 gange 480 pixel
Vægt: 116 gram
Kamera: 3,2 megapixel
Pris: Cirka 3500 kroner uden abonnement
Forhandler: htc-magic.dk

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce