Magasinet M!

Fremtidens smartphone styres uden hænder

I dag kommunikerer vi med mobiltelefonen ved at trykke og swipe, men om få år vil din smartphone gætte dine ønsker, uden at du behøver røre en finger. Her er tre måder at styre mobilen på i fremtiden.

1. Tal til din smartphone uden en lyd

Måske føler du dig lidt pinligt berørt over at tale højt til Siri eller Google Now, men problemet vil blive løst med en ny teknologi, der kaldes subvocal speech recognition.

Teknologien fungerer ved hjælp af infrarøde elektroder, der opfanger de svage nervesignaler i dine taleorganer, når du taler lydløst til dig selv.

Signalerne kan opfanges i øregangen med elektroder, der er diskret indbygget i dine høretelefoner, og avanceret software oversætter dem derefter til ord.

Læs ogsåPåklistret plasticskærm giver smartphone 3D-effekt

2. Styr din smartphone med øjnene

Ved at skanne dine øjne med infrarøde sensorer kan fremtidens smartphone følge dit blik, så du fx kan flytte en markør med øjnene og klikke på noget ved at blinke.

Det danske firma The Eye Tribe er i gang med at udvikle en teknologi, der gør øjenstyringen automatisk, så mobilen fx selv scroller nedad, når du læser en lang tekst.

Apple har endnu vildere planer om at lade mobiltelefonen aflæse dine følelser ud fra dit ansigtsudtryk.

Læs også2,5 milliarder vil bruge smartphone i 2017

ANNONCE
Fremtidens smartphone styres uden hænder

3. Lad din smartphone gætte dine tanker

En ny teknologi, der kaldes BCI - brain-computer interface - kan aflæse og omsætte dine tanker til handlinger.

For at få adgang til dine tanker måler mobiltelefonen de elektriske svingninger i hjernen ved hjælp af EEG-elektroder, der kan være indbygget i et særligt headset eller i dine høretelefoner.

Mobiltelefonen omsætter derefter bestemte tanker eller mentale tilstande til kommandoer som fx "tænd lyset i stuen" eller "bladr om på næste side".

Læs ogsåFind nøglerne med din smartphone

Din smartphone bliver en usynlig hjælper

I dag er smartphones og computere fysiske genstande, som du har i hånden. Men i løbet af de kommende år vil de skrumpe ind og blive nærmest usynlige hjælpere, der gætter dine ønsker og måske til sidst smelter helt sammen med dig.

ANNONCE
Del

Seneste nyt