Film og tv
Friends-spinoffen Joey kan nu streames gratis på YouTube
Efter næsten 20 år er de første episoder af Joey tilgængelige på Friends’ officielle YouTube-kanal
Joey, spinoffen fra den ikoniske sitcom Friends, er nu tilgængelig for streaming på YouTube – næsten 20 år efter, at den blev sendt første gang. Serien, der følger Joey Tribbiani (spillet af Matt LeBlanc) i hans forsøg på at slå igennem i Hollywood, blev oprindeligt sendt på NBC i 2004, men blev hurtigt droppet efter to sæsoner i 2006. Herhjemme blev serien vist på TV 2.
De første to episoder er nu uploadet på den officielle Friends YouTube-kanal, hvilket giver gamle og nye fans en mulighed for at genopdage serien gratis. Genudgivelsen kommer efter øget interesse for Friends, især efter Matthew Perrys død og den succesfulde Friends-reunion i 2021. Nå ja, og Joeys søster Gina aka Drea De Mattaos revival på OF.
Selvom Joey oprindeligt floppede på tv, er der nu en mulighed for, at serien kan finde et nyt publikum online. Hvis seertallene er gode, kan det endda føre til, at flere episoder bliver gjort tilgængelige.
Du kan se episoderne på Friends’ officielle YouTube-kanal.