Magasinet M!

Fup eller fakta - kan du se forskel?

Vi har fundet en række billeder og gode historier. Det er dog ikke dem alle, der er ægte, men kan du spotte hvilke?

Fup eller fakta - kan du se forskel?
Ild i motoren

"Dette er kaptajnen. Så er vi klar til lette mod Las Palmas. Hvis I kigger ud af venstre side, kan I se ... shiiiiiiit!" Ja, det er ikke lige dette syn, man drømmer om, når man er på vej på ferie. Men kan det nu også passe, eller er der fusket med billedet?

Se svaret på næste side. 

ANNONCE
Fup eller fakta - kan du se forskel?
Og det rigtige svar er ...

Nej, det er - heldigvis - fake. Billedet af denne American Airlines 777 har været en tur gennem photoshop, inden det blev lagt tilbage på nettet. Det er godt lavet, men ovenover kan du se det originale billede uden flammer.

Se om du kan gætte billedet på næste side ...

ANNONCE
Fup eller fakta - kan du se forskel?
Firkantede vandmeloner

Runde vandmeloner fylder utroligt meget. Derfor er en gruppe innovative landmænd fra Japan begyndt at dyrke firkantede vandmeloner, der kan stables og passer meget bedre ind i køleskabet.

Tror du på den? Se svaret på næste side ...

 

 

Fup eller fakta - kan du se forskel?
Og det rigtige svar er ...

Sandt! Ja, den er god nok. Fordi vandmeloner fylder så meget i køleskabet, er flere japanske landmænd begyndt at putte plexiglas-kasser rundt om vandmelonerne, når de er helt små. På den måde ender melonerne med at blive firkantede - og ikke nok med det: De får også en størrelse, så de præcis passer ind i et gennemsnitligt, japansk køleskab.

Klik videre og se, om du kan gætte det næste billede.

ANNONCE
Fup eller fakta - kan du se forskel?
Hajer i gaderne

Efter orkanen Irene i august 2005 havde smadret Puerto Rico, var gaderne fuldstændigt oversvømmede. Pludselig svømmede der fisk i gaderne, og hvor der er fisk, er der også hajer, der har det med at følge efter deres frokost.

Sandt eller falsk? Få svaret på næste side. 

Fup eller fakta - kan du se forskel?
Og svaret er ...

Falsk. Nej, selvfølgelig svømmede der ikke hajer rundt i Puerto Rico, efter orkanen Irene havde forladt byen. Der var dog masser af vand i gaderne, men hajen er altså photo-shoppet fra en artikel om hajers adfærd ved Sydafrikas kyster. Det er dog meget godt lavet, og da billedet første gang kom frem, var der også et par aviser, der hoppede på joken.

Klik videre til næste side for at gætte videre.

ANNONCE
Fup eller fakta - kan du se forskel?
Smadret fly

Man må ikke håbe, at der sad for mange passagerer med flyskræk i denne maskine fra Mandarin Airlines, da den trillede forbi et udbrændt fly fra samme selskab i Hong Kongs internationale lufthavn. Ellers er det nok sidste gang, de har sat deres ben i et fly.

Er billedet sandt eller falsk? Se svaret på næste side.

 

 

ANNONCE
Fup eller fakta - kan du se forskel?
Og det rigtige svar er ...

Jo, den er faktisk god nok. Under landingen i 1999 blev maskinen fra Mandarin Airlines ramt af en hård sidevind, så den ene motor ramte jorden. Vingen blev revet af og brød i brand, hvorefter flyet rullede om på taget. Ved et utroligt held kostede ulykken kun tre af de 300 passagerer og 15 besætningemedlemmer livet.

Klik videre og se, om du kan gætte billedet på næste side ...

ANNONCE
Fup eller fakta - kan du se forskel?
Mexikanske narko-penge

Det mexicanske politi er vant til lidt af hvert i deres kamp mod landets narkobaroner. Alligevel fik de lidt af et chok, da de under en aktion i et privat hjem faldt over dette gigantiske pengelager, der efter sigende rummer 206 millioner dollar i kontanter.

Kan det passe, eller findes der en anden forklaring? Se svaret på næste side.

ANNONCE
Fup eller fakta - kan du se forskel?
Og det rigtige svar er ...

Jo, den er såmænd god nok. Et eller andet sted sidder der en mand og savner 206 millioner dollar. Pengene blev fundet i tasker, skuffer, skabe og vægge i et hus i et af de rigeste boligområder i Mexico. Pengene stammede fra salg af speed i USA. Udover beløbet, der er det største, som nogensinde er konfiskeret under en politiaktion, fjernede politiet også otte luksusbiler og en maskine til at lave ulovlige piller. 

På næste sider venter der et vildt billede af en sandstorm. Men er det ægte? Klik videre og se, hvad du tror ...

ANNONCE
Fup eller fakta - kan du se forskel?
Sandstorm

Hvis du er træt af sand i skoene efter en lang dag på stranden, skal du nok ikke flytte til Mellemøsten, hvor folk lever med sandstorme som den på billedet.

Eller er det bare et billede fra en Hollywood-film? Se svaret på næste side ...

Fup eller fakta - kan du se forskel?
Og det rigtige svar er ....

Disse billeder er ikke fra en film. De stammer fra en sandstorm i Irak i 2005, og selv om det ser voldsomt ud, når sådan en fætter nærmer sig med 100 km/t, er det som regel overstået på en lille time - hvorefter du kan tilbringe mindst lige så lang tid med at feje støv og sand væk fra verandaen.

Hop videre til næste billede og se, om du kan gætte det.

ANNONCE
Fup eller fakta - kan du se forskel?
Girls Aloud til premiere

Den gode stemning tog lidt overhånd, da pigebandet Girls Aloud dukkede op til Kids Awards 2004. Showet blev afholdt af den britiske Disney Channel, og vi gætter på, at pigerne ikke blev inviteret tilbage året efter.

Er billedet ægte? Se svaret på næste side ...

Fup eller fakta - kan du se forskel?
Og det rigtige svar er ...

Nej, det er desværre ikke sandt. Pigebandet Girls Aloud smed ikke trusserne, og hele showet forløb uden skandaler. Og det var først, da en kreativ mand (ja, vi gætter på, at det var en mand) med photoshop satte sig til tasterne, at der for alvor kom gang i festen.

Klik videre og se, om du kan gætte det næste billede.

ANNONCE
Fup eller fakta - kan du se forskel?
Tophemmeligt stealth-fly

Er dette et billede af en nyt type stealth-fly, amerikanerne er ved at teste? Det mener mange på internettet, men hvad mener du?

Se svaret på næste side ...

Fup eller fakta - kan du se forskel?
Og det rigtige svar er ...

Det er rigtigt, at dette fly aldrig vil dukke op på nogen radar. Det skyldes dog ikke, at flyet er 'usynligt'. Næh, det er såmænd fordi, at det aldrig kommer til at flyve så meget som en centimeter over jorden. Billedet stammer nemlig fra optagelserne til den amerikanske film Stealth, der havde premiere i 2005, så det seje fly gemmer altså ikke på en masse hemmelig teknologi - kun på en masse flamingo og gaffatape.

Klik videre og se, om du kan gætte det næste billede .

ANNONCE
Fup eller fakta - kan du se forskel?
Hav en god dag!

Man kan ikke være venner med alle. Og da denne mand blev uvenner med sin nabo, besluttede han sig for at sende en permanent hilsen til ham på sin gavl.

Tror du på den, eller er det fup? Se svaret på næste side ...

Fup eller fakta - kan du se forskel?
Og det rigtige svar er ...

Ja, den er god nok. Historien begyndte i Utah, USA, i 2005, da en mand ved navn Darren Wood gik i gang med at bygge et nyt hus. Efter adskillige klager fra naboen - blandt andet over højden på huset, blev Darren til sidst så sur, at han gav ventilationen i gavlen et lidt specialt design. Selv sagde han, at det var en kaktus, men naboen syntes mere, at det lignede en hånd med en udstrakt finger ... Efter et par uger fik Darren Wood en undskyldning af naboen, og så blev kunstværket taget ned igen.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce