Magasinet M!

Fyr dumper køreprøve efter fem sekunder

En simpel fejl gjorde udslaget.

Alle, som har taget kørekort, kender udmærket til de nerver, der indtræder, lige så snart du sætter dig bag rattet. Lige pludselig betyder de mange træningstimer ingenting. Teori og praksis glemmer du i det øjeblik, hvor den kørersagkyndige rammer passagersædet.

Toyota'en, som du troede du kendte, er pludselig blevet til en F1-bil fra Ferrari. Koblingspunktet er flyttet fra Danmark til Italien, og hver gang du skifter gear, afgiver motoren et hvin, fordi du giver mellemgas.

Men selvfølgelig klarede du den, og til trods for din nervøsitet stadig skinner igennem i underskriften på kortet, fortæller du alle, at den sagkyndige forsikrede dig om, at du er en kommende F1-stjerne.

Sådan gik det bare ikke lige for Craig Barazza. Den 33-årige mand fra Skotland, var så nervøs, at hans hjerne vendte på vrangen. Der skulle ikke mere end 5 sekunder til, før han måtte indse, at han ikke bestod i første omgang.

- Du er godt klar over, at du kører i den forkerte side af vejen?, lød ordene fra den sagkyndige. Craig var på daværende tidspunkt godt klar over, at han nok ikke bestod. Allerede ved første sving dumpede Craig, og var nødsaget til at fortsætte 40 minutter endnu, før han fik den endelige besked.

- Jeg var på vej ud, og pludselig bliver jeg i tvivl. Hvilken side er det, vi kører i? Chancen var 50/50, men jeg valgte alligevel den forkerte. Var det ikke for den dumme fejl, havde jeg haft mit kørekort nu.

Familie og venner var hurtige til at grine af uheldige Craig og selvfølgelig fyre den sædvanlige replik af, "de bedste kørere består anden gang". Bedre held til Craig i næste omgang. Vi krydser alt, hvad der kan krydses!

ANNONCE
YouTube/Whistle Blower - Fyr dumper køreprøve efter fem sekunder YouTube/Whistle Blower
Del

Seneste nyt

Annonce