Game of Thrones drageæg til påske?
Britisk supermarkedskæde sælger Game of Thrones chokoladeæg
I England er de glade for Game of Thrones.
Faktisk så glade, at en landsdækkende supermarkedskæde er klar med en helt speciel godbid op til påske.
Det er kæde Morrisons, der har lavet et chokoladeæg, stærkt inspireret af drageæggene fra den populære serie.
De 20 centimeter høje chokoladeæg vejer 240 gram og koster 6£ (52 kroner). Ægget er lavet af belgisk mælkechokolade, og overtrukket med sukkerpulver i guld og rubinrød finish.
Ægget forhandles i de 494 Morrisons butikker i England, men kæden har også en webshop, der sender til Europa for en fragtpris på 9 euro - nogen der er friske på et storkøb?