Game of Thrones fanteori: Er Stark-familien skyld i White Walkers?
"There must always be a Stark in Winterfell."
Tiden nærmer sig: Afslutningen for Game of Thrones er (næsten) lige om hjørnet. Det vrimler med fanteorier - nogen bedre end andre - og alle spekulerer på, hvad der egentlig kommer til at ske.
For en god ordens skyld: Spoiler alert!
Vi er nemlig faldet over en fanteori, der foreslår, at det faktisk er Stark familien, der er skyld i White Walkers fremkomst.
I episode 2, sæson 1 hører vi Catelyn sige til Robb: "There must always be a Stark in Winterfell", og selvom det er den eneste gang, vi faktisk hører sætningen i serien, så er den ofte brugt igennem bøgerne. Og det har fået fans til at tro, at det ikke bare er noget, de siger, men at det derimod er et spørgsmål om liv eller død: Hvis der ikke er nogen Starks tilbage i Winterfell, vil forfærdelige ting ske.
Virkelig forfærdelige.
Som vi alle ved, forlod alle Starks Winterfell. Ned tog sine døtre under armen, da han rejste mod King's Landing, Catelyn red ud for at finde bevis på, at the Lannisters var involveret i Bran's ulykke, Robb rejste i krig, og Bran og Rickon forlod Winterfell med Osha og Hodor.
Og det kunne meget vel have været starten på den dominoeffekt, der bragte Westeros i fare. Teorien foreslår, at Winterfell har nogle magiske kvaliteter, der er forbundet med Stark-familien, især siden Starks og White Walkers har været forbundet siden The Age of Heroes.
Et andet vigtigt element er Winterfells krypt, som fungerer som familiens gravplads. En teori mener, at krypterne er vigtige i the Night Kings invasion, fordi han vil have noget fra krypten.
Statuen af hver død Stark har en ulv nær deres fødder og et jernsværd i skødet for at holde hævngerrige ånder inde i krypten. Der er også sværd og en jerndør, der skal holde ånderne inde – og alt andet ude. Umiddelbart virker det som ret meget beskyttelse, hvis det "bare" er for dét.
Bortset fra, at både døren og sværdene er meget gamle og derfor måske ikke beskytter så godt længere..
At krypterne kommer til at spille en rolle, er der flere ting, der indikerer. I A Storm of Swords drømmer Jon Snow, at han er tilbage i Winterfell og går ned i krypterne, hvor han fornemmer noget mystisk dernede og netop ser, hvor gammelt og beskadiget det hele er.
Sidst men ikke mindst foregår den første trailer til den nye sæson i Winterfells krypt, så der er meget, der betyder på, at de kommer til at få stor betydning i den nye sæson.
[Kilde: screenrant, hvor du kan læse en mere detaljeret gennemgang af teorien]