Game of Thrones fanteori: Sidste nye trailer indeholder kæmpe spoiler
Spoiler alert!
Med kun en uge tilbage til premieren er fans utålmodige som aldrig før. Alt, der kan analyseres på, bliver analyseret på ned i mindste detalje.
Det var nok ca. sådan, at denne fanteori opstod. En meget ivrig Game of Thrones fan mener nemlig, at der er en kæmpe spoiler i den nyeste trailer Together.
Omkring 8 sekunder inde i videoen står Daenerys Targaryen foran en væg. Umiddelbart ikke en scene, der vækker stor opmærksomhed for de fleste, men en scene som alligevel kan være en kæmpe spoiler og have katastrofale følger for Stark familien og Winterfell.
Spiral66 har delt sin fanteori på Reddit og fortæller, at muren, vi ser, ikke er i Winterfell, hvor episode 1 foregår, men derimod Dragonstone. Vedkommende har endda lavet en sammenligning, så vi kan se, hvad der menes.
SHES AT DRAGONSTONE from r/freefolk
Og hvad skal vi så bruge det til?
Ifølge Spiral66 kan det betyde, at Jon Snow har tabt Winterfell til the White Walkers, hvorfor han har været nødt til at trække sig tilbage til Dragonstone. Det kan også betyde, at Jon og Daenerys var nødt til at søge tilflugt der for en stund pga. for mange tilskadekomne i krigen.
Men det kunne jo også være et strategisk valg fra deres side. Som bekendt er der rigeligt med dragonglass i Dragonstone, så måske de bare mangler flere våben?
Teorierne er mange, imens vi venter utålmodigt - men nu varer det heldigvis ikke så længe, som det har varet.