Gaming-ready: Sådan præsterer du bedre i spillet
Gaming på professionelt plan er blevet en milliard-business, og selvom du måske har et naturligt talent for at skyde folk i CS eller nedlægge tårne i DOTA, kræver spil på topniveau mere end bare flair. For at give dig selv de bedste muligheder for at blive bedre skal du have de bedste betingelser for gaming. Vi giver dig her 3 råd til, hvad du skal gøre for at stige i rank.
1: Dårligt internet betyder dårlig performance
Vi kender alle til lag, og vi ved, hvor frustrerende det kan være, når spillere, der tydeligvis er dårligere end os, kan banke os, fordi de har bedre responstider. Lag kan særligt mærkes i FIFA og FPS-spil som CS:GO, hvor du helst ikke skal have en ping på mere end 25-30, hvis du vil undgå at blive påvirket.
Du skal kræve to ting af dit internet. Du skal både have en god mbit-forbindelse, men det er mindst lige så vigtigt, at forbindelsen er stabil. Hvis du har en 100 mbit-forbindelse, der laver udsving hvert femte minut, er det lige så slemt som at køre en fast ping på 75-100 i den sidste ende. På billig-bredbånd.nu får du en oversigt over, hvor du kan få det bedste internet til den bedste pris. Bruger du primært dit internet til gaming, anbefaler vi som minimum en 50 mbit-forbindelse.
2: Tag ved lære af de professionelle
Gaming-scenen har udviklet sig enormt de seneste år, og især de professionelle er blevet mere tilgængelige via streaming. Mange professionelle har deres egen personlige kanal på Twitch.tv, hvor du får førstehåndsoplevelsen af spillet fra deres vinkel. Nogle streamere er meget informative og lærende, mens andre er mere afslappede og knapt så instruerende. Uanset om de taler til dig eller ej, får du dog en visuel præsentation af deres gameplay, og det er oftest nok, hvis du går efter at lære noget specifikt.
Twitch er segmenteret efter spil, og hvert spil har en lang række streamere, som spiller det udvalgte spil. Twitch bruges som underholdningsplatform, hvor mange streamere sætter deres eget show op og har en fast skare af følgere.
3: Dyrt udstyr betaler sig
At game er ikke bare at åbne et spil på sin Mac-bærbar og acceptere de 50 fps, som spillet kører med. Har du ikke prøvet andet, går det måske an, men lige så snart du prøver en 144HZ skærm samt en stationær computer med et grafikkort og en processer egnet til gaming, kan du ikke gå tilbage.
Du tænker måske, at det bare er en hobby og slet ikke så mange penge værd, men hvis du bruger 2 timer om dagen på at game, bliver det hurtigt til en af de ting, du bruger allermest tid på. Det behøves ikke være fordi, du gerne vil være professionel, men hvis du har bare lyst til at få mere ud af dit spil, er nyt udstyr en åbenbaring.