Gary Oldman overvejer rollen som Dumbledore i den kommende Harry Potter-serie
Gensyn med en gammel kending?
Gary Oldman, der spillede Sirius Black i de originale Harry Potter-film, har udtrykt interesse for at vende tilbage til troldmandsverdenen, men ikke nødvendigvis kun i sin tidligere rolle.
I stedet har han foreslået, at han kunne spille Albus Dumbledore i den nye Harry Potter TV-serie, som er under udvikling af Warner Bros.
Oldmans bemærkninger kom i et interview med Indiewire, hvor han delte sin kærlighed for Sirius Black, men også anerkendte, at karakteren ikke havde en stor nok tilstedeværelse i filmene:
"Jeg elsker Sirius. Han var ikke med nok. Han dukkede op og forsvandt hurtigt igen."
Med denne baggrund er det måske ikke så underligt, at han nu forestiller sig en anden rolle i franchisen.
Med den kommende reboot af Harry Potter-universet planlagt til at få premiere i 2026, spekuleres der heftigt på, hvem der skal indtage de ikoniske roller. Mens Warner Bros allerede har annonceret casting-processen for de tre hovedkarakterer (Harry, Ron og Hermione), har de tidligere skuespillere, som Daniel Radcliffe, Rupert Grint og Emma Watson, næsten alle indikeret, at de nok ikke vil være involveret i projektet. Radcliffe har udtrykt, at han ønsker, at det nye cast får deres egen chance for at skinne uden at være afhængig af cameos fra de oprindelige filmstjerner.
Oldman anerkender dette og siger: "Jeg vil vædde på, at de får et helt nyt cast af folk. Måske kunne jeg om et par år spille Dumbledore."
Selvom fans ser frem til rebooten, vil det sandsynligvis være med et helt nyt ensemble af skuespillere.
Men Oldman tilbage i trøjen som en yngre Dumbledore? Det er da ikke nogen dum idé!