Magasinet M!

Gider du at se en G.I. Joe prequel? I så fald er Snake Eyes på vej til dig

Den sorte ninjafigur har fået en ny trailer

Selvfølgelig kommer der endnu en G.I. Joe film!

Den første; 2009-filmen G.I. Joe: The Rise of Cobra med Channing Tatum i hovedrollen lavede det dobbelte af produktionsbudgettet i biografindtjening, og den blev fulgt op med G.I. Joe: Retaliation i 2013, hvor Tatum måtte dele rampelyset med blandt andet Dwayne The Rock Johnson og Bruce Willis. Og den film blev også en god kommerciel succes, selvom det var en forfærdelig film.. 

Derfor er det næsten underligt, at der skulle gå otte år, før vi se næste kapitel i militær-figur franchiset, men det er nu på vej i form af en prequel. 

Snake Eyes: G.I. Joe Origins dykker ned i den, som legetøj, populære actionfigur; maskerede Snake Eyes. 

Den kommende film har nu fået sin første trailer, og i den ser vi Henry Goulding i rollen som den katana-svingende Snake Eyes - og mere bestemt, hvordan han kom til at hedde Snake Eyes...

Forbered dig på en rendyrket sort ninja vs hvid ninja popocorn-actionsbasker, når Snake Eyes går i biografen den 22. juli. 

ANNONCE
Snake Eyes - Trailer
Del

Seneste nyt