Magasinet M!

Giv den perfekte gave - giv en oplevelse i Danmark

Det er den evige kamp, som vi alle før eller siden har, eller kom til at stå i: hvad i alverden skal man finde på at give i gave til ham eller hende, der har alt, som vedkommende behøver, og aldrig kan komme med konkrete gaveønsker?

Vi har naturligvis prøvet at omgå denne problematik i årevis ved at give det ene sæt stribede sokker efter det andet. Som afveksling har der måske været nogle par boxershorts i pakken. Men ligegyldigt hvad er det sjældent, at disse gaver for alvor slår igennem og bliver husket i årevis af den ellers heldige modtager.

Derfor er det tid til at tænke i andre baner, og her er mulighederne heldigvis talrige.

"Vi glemmer gaver med tiden"

Konkret er det værd at overveje at tænke på gaveidéer som noget, der ikke behøver at være materialistiske ting og sager, som før eller siden vil forgå. En stigende trend er, at man i stedet giver oplevelser og aktiviteter i Danmark i gave. Såkaldte oplevelsesgaver.
Markedet for at kunne forære oplevelser væk i gave er blevet kæmpestort, og det betyder samtidig, at der er fantastisk mange muligheder for at give oplevelser i Danmark til en, du holder af.

Det kan faktisk være en rigtig god idé at give en oplevelsesgave, hvis du ønsker, at den skal huskes. Det sætter Jens Kristensen, der er ophavsmand til og indehaver af Funguide.dk, gerne nogle ord på:
"Det er med gaver, som det er med så meget andet. Vi bliver vældigt glade i det moment, vi modtager dem, eller giver dem sågar, men med tiden – og ofte efter kort tid – glemmer vi dem. Vi glemmer i hvert fald, hvem der har givet dem," fortæller Jens Kristensen, inden han fortsætter:
"Men oplevelsesgaver glemmer vi ikke. Hvis man skulle omskrive et gammelt ordsprog, kan man sige, at det, vi får, glemmer vi, men det, vi gør, husker vi. Derfor er oplevelsesgaver altid en sikker vinder, og derfor er Funguide.dk kommet for at blive."

Find på sjove aktiviteter - også for børn

Som nævnt er efterspørgslen på denne slags gaver steget nærmest eksplosivt gennem det seneste årti. Det har heldigvis også gjort udbuddet enormt. Således kan du altså give gavekort til aktiviteter indendørs, aktiviteter udendørs, oplevelser for børn og voksne.
En søgning på internettet vil lynhurtigt give dig en masse inspiration til aktiviteter, som du kan forære i gave til én, som uden tvivl vil få en mindeværdig oplevelse, der nok aldrig bliver glemt.

En anden fordel ved oplevelsesgaver er, at de fleste er oplevelser for to. Dette gør det til meget mere end blot selve den aktivitet, man har fået i gave. Det gør oplevelsen endnu mere unik og hyggelig. Og så gør det selvfølgelig heller ikke noget, hvis du selv er så heldig at blive inviteret med på oplevelsen.

Idéer til aktiviteter behøver ikke være begrænset af andet end din fantasi. Der findes således gaver, der går ud på at springe i faldskærm, prøve et escape room eller at komme på et kagekursus eller sågar på et croquis-kursus. Med andre ord, at der noget for enhver smag.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce