Magasinet M!

Glem fatbikes: Sådan bygger du din egen cykel med bildæk

Her kan du se den voldsomme cykel sammen med ugens fedeste gadget-nyheder.

Glem fatbikes: Sådan bygger du din egen cykel med bildæk
BEYERDYNAMIC XELENTO

Vent lige lidt, kan du høre den lyd? Det er lyden af dit Dankort, der langsomt bevæger sig ud af din tegnedreng. Og årsagen er disse in-ear hovedtelefoner, der sprænger rammerne for kompakt lyd-lir. Og dit budget, selvfølgelig. 

De nye Beyerdynamic Xelento bruger den samme teknologi fra deres store hørebøffer, så du får de såkaldte Tesla Drivere til at levere frekvenser fra 8 - 48.000 Hz, og sammen med en lydkilde i høj opløsning er resultatet noget af det bedste til dine ører i et meget lille design. 

Så er der selvfølgelig også lige kabler med Kevlar, sølv og guld til at sikre en holdbarhed over mange, mange år, for det her er kram, du nærmest ikke har lyst til at tage ud af ørerne. Men det bliver du nok nødt til med jævne mellemrum.

SE MERE HER

ANNONCE
Glem fatbikes: Sådan bygger du din egen cykel med bildæk
NUKA COLA KØLESKAB

Hvis du kender computerspillet Fallout, så kender du også inspirationen til Nuka Cola Køleskabet. Ellers kan du bare glæde dig over, at det er et skarpt køleskab til dine kolde drikkevarer.

Der er plads til 12 dåser i kassen, og det er jo egentlig sådan noget der kan være meget praktisk på kontoret, værkstedet eller hjemme ved siden af sofaen. Især fordi vi her i den virkelige verden kan slappe af med en kold cola uden at bekymre os om at overleve jordens undergang, som de gør i Fallout.

SE MERE HER

ANNONCE
Glem fatbikes: Sådan bygger du din egen cykel med bildæk
POWERVISION POWERRAY

Det nytter ikke noget at have den rigtige madding, hvis du kaster snøren ud på det forkerte sted. Derfor kunne det være meget praktisk at se, hvad havet gemmer på, og det kan du med PowerVision PowerRay. Undervandsdronen rekognoscerer nemlig dybet for dig med 4K-video og 12 megapixel stills, som alt sammen bliver sendt direkte til din mobiltelefon eller endda også et par VR-briller, hvis du er hoppet med på dén vogn. 

Dronen dykker ned til 30 meter under havoverfladen, og den er desuden udstyret med en sonar til at afsøge endnu dybere, så der er egentlig ikke meget, der undslipper din krog. 

PowerVision holder stadig prisen tæt til kroppen, men den er klar til forudbestillinger 27. februar, hvor der formentlig følger en pris med. Regn dog med, at det bliver dyrt værktøj til dine fisketure.

SE MERE HER

ANNONCE
Glem fatbikes: Sådan bygger du din egen cykel med bildæk
PRIVACY POP BED TENT

Hvis du gerne vil sove i telt, men alligevel ikke helt kan slippe din egen seng, så er Privacy Pop Bed Tent den helt rigtige løsning. Det udstyrer nemlig din seng med et telt. 

Så slipper du også for krybene, fugten og alle de andre ting der følger med en tur i det fri, og du kan selvfølgelig lyne teltet helt til, så der er lidt privatliv, mens der er frit valg mellem modeller fra 90 centimeter i bredden helt op til 200 centimeter i bredden, så den passer til langt de fleste senge. Eller du kunne lette røven og komme ud i den friske luft.

SE MERE HER

ANNONCE
Glem fatbikes: Sådan bygger du din egen cykel med bildæk
BYG DIN EGEN CYKEL MED BILDÆK

Nå ja, en fat bike er da fin nok, hvis du vil have store dæk med på cykelturen, men hvis det virkelig skal være nogle fede dæk, så kommer de fra en bil. 

Og det er lige præcis, hvad du selv kan bygge, for DIY-hjemmesiden Instructables har en opskrift på din helt egen hjemmebyggede satan, og du skal egentlig bare bruge en donorcykel, nogle bildæk, en bunke jern og nogle gode svejsehænder. Så er du fedt kørende.

SE MERE HER

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce