Glem FIFA: Verdens dyreste bordfodboldbord er enhver mands våde drøm
Det kræver dog, at du har tegnedrengen i orden.
Du sidder sikkert og venter i spænding på, at det skal blive d. 27. september. Dagen, hvor det nye FIFA-spil udkommer. Herefter kommer du til at lukke dig selv inde på dit lille dugværelse og ser ikke dagens lys det næste halve år. Er det virkelig det værd?
Spørger du os, er svaret nej. Der findes sjovere tingat give sig til. Hvad med eksempelvis at erstatte FIFA med et nyt bordfodboldbord? Hvis duhar pengepungen fyldt med dollars, kunne du jo passende erhverve dig et, der erlidt udover det sædvanlige. Må vi præsentere "11 - The Beautiful Game" - etluksuriøst bordfodboldbord, der koster den nette sum af $96.000 - eller mereend 600.000 kroner. Det gør det til verdens dyreste af sin slags.Bordet er ifølge sitet Maxim designet af Gro Designs og er inspireret af de moderne fodbold-stadions. Interiøret er lavet af onyks (en varietet af mineralet kalcedon, der udmærker sig ved at bestå af plane smålag af afvekslende lys, hvid farve, red.), som visuelt ikke just ligner noget fra fodboldverdenen. Spillerne er lavet af ren krom (et metal, red.) med små indgraverede numre bag på "trøjerne". Dét her er high class!
Javist, det er ikke specielt farverigt eller noget, du som regel forbinder med det bordfodboldbord, der står på din lokale, røgfyldte bodega. Den diametrale modsætning til alt, du forbinder med fodbold. Det bør dog ikke stoppe dig og dine venner fra drikke bajere og svine hinanden til, mens I spiller; to af de absolutte musts, når det handler om bordfodbold.
Det er selvfølgelig håndlavet, og du kan bestille det både i sort og hvidt, hvor de billigste versioner starter ved førnævnte $96.000. I videoen herunder kan du se, hvorfor du rent faktisk bør overveje at spare sammen til det.
Så hvis du - eller dit arbejde - har de fornødne ressourcer, bør du klikke ind på 11thegame.com og anmode om at få fingre i et. Det er seriøst enhver mands våde drøm.