Magasinet M!

Glem Sharknado.. Monsternado er den nye hjernedøde action-konge

Træls når tornadoer begynder at hente forhistoriske monstre til verden!

Sharknado har måske haft sin storhedstid, men det har ikke været uden effekt - i de seneste år har vi fået et utal af monster-film med knap så stort et budget.

Alt fra Cocaine Bear til Meth Gator - og op til de film med lidt større budget såsom The Meg med Jason Statham.

Og nu er tiden kommet til at forsøge at skubbe Sharknado af pinden som den mest gakkede monster-film nogensinde.

Her kommer Monsternado i spil!

I al sin enkelthed bliver verden ramt af en storm uden lige - en storm, som på mystisk vis lige henter forhistoriske monstre ind i nutiden!

Det hænger sammen med den mystiske Bermuda-trekant, hvor monstrene dukker op og er på vej til landjorden - vi snakker kæmpe megalodoner, dinosaurer, blæksprutter og meget andet. 

Og nej - CGI'en er ikke lige Marvel-material. Vi snakker lavbudgets-kræs for kendere!

Filmen bliver lanceret i USA d. 14. november - hvorvidt den finder vej til danske biografer er nok tvivlsomt!

Se traileren herunder:

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce