God of War Hands-on: Kratos er tilbage - denne gang i Midgård!

Det er fem lange år siden, at vi havde den græske demi-gud Kratos, med på slagmarken. Det skete med ekstrem vrede og had, i God of War: Ascension. 

Siden da, har Kratos glimret ved sit fravær på PS4. Men da han pludselig buldrede igennem på skærmen, ved PlayStations E3 showcase i 2016, gik fans af serien amok. Og det blev endnu bedre, da vi fik gameplay-traileren i sommers. Kratos tager nemlig turen til det kolde nord, og går i krig med den nordiske mytologi. 

Det er et meget passende træk, for ifølge spiludvikleren, var den græske mytologi så godt som udtømt for monstre og guder, som Kratos kunne tæske, ooog så er der bare pænt ryk i den nordiske mytologi i disse år. Se bare på den stigende popularitet af serien Vikings. God of War har en særlig plads i mange PlayStation-fan-hjerter, og derfor er vi glade for, at han endelig er tilbage. Dog i en væsentlig forandret tilstand. 

Jeg havde fornøjelsen, af at spille mig igennem de første to timer af spillet, for at kunne give jer et indblik i, hvad I har i vente. 

Lad os starte med det åbenlyse. Kratos er flyttet til det kolde nord. 

Nærmere betegnet til Midgård, midt i den nordiske mytologi. Her har han fået sig en søn, Atreus, der ganske for nyligt har mistet sin mor. Sammen med farmand, går den store bonding-tur til nordens højeste bjergtinde, because reasons. Ved at give Kratos en søn, har spiludviklerne åbnet op for en helt ny række personlighedstræk. Hvor grækeren tidligere var tilbøjelig til afsindig hævngerrighed baseret på ulykkelig hjertesmerte, er han på sine ældre dage, blevet mere tempereret, for hans søn har nemlig arvet det hidsige gemyt. I kampen for at opdrage sin søn, være overbærende på grund af deres tab, og stærk fordi det er en nødvendighed, opstår der en anderledes dynamik: Kratos er pludeslig blevet relatérbar. Og det åbner op for en helt ny måde at fortælle hans historier på. 

De nye muligheder i Kratos personlighed, åbner op for alle andre dele af spillet. Vi har pludselig et spil, der gør brug af et tredjepersons perspektiv, der følger Kratos lige bag skulderhøjde. Herfra folder historien sig ud med flot animerede cutscener, meget mere dialog end tidligere, og et komplet refortolket kampsystem, med RPG-elementer. Du har skill-tree, opgraderinger til både våben og udrustning, og det åbner op for en række forskellige kampstile. Men inden du får et hjertestop: God of War er stadig very much, et hack'slash-spil. Du kan bare smadre fjenderne på mere fantasifulde og strategisk belejlige måder, end tidligere. Og det skal du også - medmindre du vælger easy-mode. Fjenderne er nemlig blevet klogere, og det sætter krav til din spillestil. Det er en god ting, for selvom Kratos har guddommelige kræfter, skal han heller ikke have det alt for let. 

Ved første øjekast, kunne man godt tro, at det nye spil er open-world. Det er det ikke, men de modulære banesekvenser er mere åbne, og du kan gå igennem spillet med langt mere udforskning - der i tilgift kan give dig en endnu mere historiedrevet oplevelse, eller en række nye lækre power-ups, der gør det endnu federe at være græsk krigsgud i Midgård. 

Gameplaymæssigt spiller Kratos' søn en stor rolle. Ud over, at være en drivende kraft for historien i Midgård, er Atreus nemlig en adræt lille fyr, der har en vigtig sidekick-rolle. I hvert fald i spillets første del. Hans lille størrelse, gør ham perfekt at sende i gennem trange passager, op over ting - og så er han ret skarp med bue og pil, en kvalifikation, der tilføjer en ekstra dimension til kampsystemet. 

God of War er måske nok en videreførelse af God of War-franchisen. Men rent spilmæssigt er det nærmere en reboot og en genfødsel. Kratos er blevet mere vedkommende, mere moden, mere bister og mere fuldskæg. Og så er hans nye økse fucking awesome. 

Som jeg ser det, har spillet gennemgået en fornøden forandring, der går den ekstra mil, som et historiedrevet single-player spil i dag er nødt til. Kig på spil som Until Dawn og det rebootede Tomb Raider. Det er den retning vi går i, dog med knap så mange puzzles, mindre sneak-mode og langt flere øksesving og testosteronpumpende gudevrede. 

Fik jeg nævnt øksen? Og fuldskægget? Kratos er en badass. Og God of War er klar til en ny generation af gamere.