Gode sexhistorier
Du vil sikkert tro det er løgn...!
At overgå hinanden, ja og tilmed lyve for at pynte lidt på tingene er noget vi alle kender til. Den lille hvide løgn som kan gøre en samtale lidt mere spændende er nærmest standard nu om dage. Det er til gengæld også det som gør banale historier lidt sjovere og som svinger klap-på-lårene-o-meteret op i det røde felt.
Sex er især emnet som tit bliver overdrevet til det hysteriske, og især når vi lystigt fortæller hvordan vi knaldede hende den barmfagre blondine i en akrobatisk stilling på vores budcykel, er en klassiker. Sandheden er nok at vi alle overdriver lidt men der er simpelthen nogle sex historier som absolut ikke behøver at overdrives før man kan komme med en underholdende 5 minutters fortælling.
Bare for at give et eksempel, så blev min blomst frataget mig en varm sommerdag, under stjernerne i det høje græs bag et lysthus i det skønne Middelfart. Pigen var en vidunderlig 26 årig, erotisk kantet, sanitets assistent fra Kalundborg, som elskede med mig til tonerne af cikaderne i natten. Nej, Jeg blev fucking revet rundt af en 26 årig, overvægtig rengøringsdame på en sjaskvåd græsplæne bag et snusket forsamlingshus i lorte Middelfart. Se den udgave er simpelthen for grim til at fortælle så derfor holder man lav profil og pynter lidt på den, men desværre er historien sand.
Jeg kan ikke prale af at have så mange fede sexhistorier men dem jeg så endelig har, rykker også kegler i det famøse fuck-up-o-skala, for har virkelig været uheldig i visse situationer.
Det skete engang i sommeren 2002, hvor min fætter valgte at tage mig med til Sverige, for at opleve den svenske midsommer, hvor kønne piger danser rundt omkring en pind med blomster i håret. Med andre ord, tumpede mennesker med en forkærlighed for træ, som ikke frygter høfeberen. Jeg tog alligevel med og det viste sig faktisk at disse svenske piger ikke var i den dårlige ende af kvalitets-kontrollen.
Jeg endte med at komme i snak med en pige, hvis navn jeg endnu ikke har fundet ud af, for hun hed noget med Åsa, Asa, Wasa... Ja et eller andet med A i slutningen.
Nå men anyways vi kommer i snak og hun hiver mig op på højen, hvorfra vi kan se alle de dansende tosser og nyde solnedgangen. Vi snakker, eller vi misforstår hinanden, for jeg kan ikke forstå en klejne af hvad pigebarnet siger men med lidt engelsk og håndtegn klarer vi os igennem en samtale om Jakabov og svenske afgifter, ja eller noget snakkede vi i hvert fald om.
Endelig kom det længe ventede kys og vi sad i lang tid og omfavnede hinanden mens vores hænder udforskede hinandens kroppe. Så greb fanden hende og i bedste pornostil flåede hun nærmest trøjen af mig, så min dunk af en mave klaskede højlydt mod mit bæltespænde og vibrerede lystigt i takt med guitarspillet neden for højen. Jeg tænkte at det skulle hun ikke slippe godt fra, så begyndte at klæde hende af og i et svagt øjeblik tænkte jeg, at nu skulle hun sgu få med den store Don Juan stil, og begyndte at tage hendes Midsommer kjole af med tænderne.
Ved i godt hvor svært det er at tage en sports BH af en pige og stadig bibeholde ens sensuelle integritet???
Nå men nøgen blev vi og vi begyndte at parre i en ganske almindelig kedelig dansk stilling, men saftsusemig om det skulle være en løgn, for pludselig i EN glidende bevægelse, klemmer hun lårene om mig og drejer hele kroppen for at bestige mig, og det er sgu da også lækkert nok, hvis det så ikke var fordi at det fik os til at glide ned på den anden side af højen på grund af aften duggen. Nu var det ikke fordi at vi gled flere kilometer, nej det drejer sig nok mere om nogle meget få meter men der hvor vi landede er lidt sagens kerne. Forestil jer et 20X20 kvadratmeter stort område med brændenælder direkte importeret fra helvedes mest grusomme baggård.
Det landede vi i, og behøver jeg at sige at for en gangs skyld var det ikke min skyld at hun ikke nåede at komme. Det er absolut min mest kiksede sex oplevelse jeg NOGENSINDE har oplevet og nok VIL komme til at opleve, for det eneste der kan toppe den her tilnærmelsesvis er dengang jeg blev knockoutet af en aerobic håndvægt under samleje, men den må historie må i få en anden gang.
Ja det jeg egentlig vil sige med denne pinlige udlægning af mine inderste hemmeligheder er, at vi har alle dummet os men det kommer helt an på hvordan man fortæller sine historier efterfølgende. Denne lille eskapade er frygtelig sand og det beviser jo lidt at man ikke altid behøver at pakke tingene ind i silke og smør, før at man får en god historie.
Mine kammerater driller mig i hvert fald stadigvæk over min lille uheldige episode men det har også givet dem mod til at fortælle mig om deres fuck ups, og ærligt tilmed. Se det er jo lidt her de ægte grin kommer ind i billedet og vær nu ikke genert for katten, for vi har alle lavet dem som garanteret er værre men det kræver nok et lille skub før vi vil indrømme dem.
Hvad har DU lavet din awekat??? Fortæl...