Magasinet M!

Google giver dig måske snart superkræfter med ny opfindelse

Google har taget patent på en ny dims, der skal give dig superlignende kræfter i fremtiden. Hør mere om den her.

Hvem ville ikke gerne have Supermans skarpe lasersyn? Eller som minimum bare kunne se lige så skarpt som den flyvende frelser. Det vil alle da.

Og det kan du måske komme til i den nærmeste fremtid. For ifølge engelske Independent har Google taget patent på en ny, lille supercomputer, der skal sættes ind i øjet og give dig et utroligt skarpt syn. Øjencomputeren vil korrigere for eventuelt dårligt syn ved at opfange og fokusere det lys, der rammer øjet, så du ser længere, bredere og tydeligere over alt. Planen er, at den skal placeres lige bag den synlige del af øjet (lyder som et farligt, kirurgisk indgreb?).

Der er ingen garantier for, at teknologien vil se dagens skarpe lys, men Google tager den tydeligvis alvorligt i og med, at de smider penge efter en patent på opfindelsen.

Ud over at den lille supercomputer til øjet skal give dig Supermans skarpe blik, så vil den også, hvis den da bliver opfundet på et tidspunkt, blive udstyret med en radio, en harddisk til opbevaring og linser til selve øjnene. Hele maskineriet vil blive drevet af en lille, energi-samlende antenne, som er sat op til en enhed uden for selve øjet, der hjælper computeren med at behandle de informationer, der ryger ind i øjnene. 

ANNONCE
Google giver dig måske snart superkræfter med ny opfindelse

Google har tidligere - uden den store succes - forsøgt sig med futuristisk øjenteknologi. Google Glass siger dig sikkert noget. De famøse briller, som får bæreren af dem til at ligne en mellemting af en gal videnskabsmand og klejnsmed, der er ved at svejse.

Nå, men Google Glass gik ikke efter planen. Så nu er Google-genierne bag brillerne ved at lave om på produktet, så det kun skal bruges i arbejdsøjemed og ikke til hverdagsbrug, som ellers var tanken. Det skriver Independent.

Så kan de forhåbentlig får supersyns-dimsen til at fungere, så vi kan kyle brillerne i skralderen.

ANNONCE
Del

Seneste nyt