Guiden til den perfekte bøf
Er du usikker på, hvordan man steger en bøf? så kig med her.
Skulle du være i tvivl om, hvordan du steger den perfekte bøf lige efter dine smagsløg og præferencer, leverer jeg på vegne af Redaktionen en kort gennemgang af de forskellige former for stegninger. Der er ikke noget bedre end et stykke mørt kød, som rammer lige i skabet med dine individuelt foretrukne smagsønsker, og hvis du skal imponere vennerne, er du ikke helt galt i byen, hvis du følger disse små forslag.
Guiden gælder desuden ikke kun til mændene, men fungerer også helt perfekt til Bøf-Blowjob dag – så kvinder, kig med og få inspiration til at give din kæreste den bedst tænkelige dag!
Guiden tager udgangspunkt i en ca. 200 grams oksekødsbøf.
Meget rød
Hvis du foretrækker at du bøf stadigvæk kan bræge, så skal du stege den på følgende måde. Det er en god idé at tage bøffen ud af køleskabet i forholdsvis god tid, så kødet kan blive tempareret og derfor får en mere jævn stegning. Desuden kan du krydre den med lidt salt og peber, mens den står ude. Derefter bruner du kødet på en hed pande, i ca. 5 sekunder på hver side. Derefter skal bøffen steges igen ved stærk varme, ca. 1-1 ½ minut på hver side. Derefter er kødet klar til servering – hvis man trykker på bøffen, vil man mærke, at den er meget blød.
Medium
Kødet brunes på samme måde som i foregående og i de følgende eksempler i ca. 5 sekunder, hvorefter bøffen steges i ca. 2 minutter på hver side. Når man mærker på bøffen vil den føles let blød. Bøffen vil være stegt i siderne, men rød i midten.
Rosa
Efter bruningen skal bøffen steges i ca. 3-3 ½ minut pr. side, og ved trykning på bøffen vil den føles let fjedrende, med en rosa-farvet midte.
Gennemstegt
Efter bruningen skal bøffen steges i ca. 4 minutter på hver side, hvorefter bøffen er gennemstegt og vil føles fast ved berøring – desuden vil der sive en klar kødsaft op af bøffen. En fingerregel som er med til at vurdere om bøffen er gennemstegt, er, når man har vendt bøffen og safterne begynder at lægge sig på overfladen – så er bøffen tilberedt.
Man kan derudover også vælge at stege den i 3 minutter, og derefter lade bøffen hvile i på en varmeplade i samme tid som stegetiden, hvilket ofte giver en mere saftig bøf. Hviletiden bør ikke overvejes til andet end den gennemstegte version, da man på den måde kan risikere at bøffen steger videre og ødelægger den røde eller violette kerne.
3 generelle tips:
1) Skulle du have glemt tiden, kan du efter noget tids træning vurdere bøffens stegning ved at trykke på musklen mellem tommelfinger og pegefinger – er bøffen spændt, som når musklen er spændt, er bøffen gennemstegt, men er bøffen blød, som når du slapper af i musklen, er bøffen rød osv.
2) Steg i små portioner – jo flere bøffer på en gang kan risikere at kødet koger i stedet for at stege.
3) Er der en fedtkant på bøffen, kan du brune det af inden stegningen på højkant, så du udover at få fedtet smeltet af, også danner noget fedstof til stege i.
PS: B&B Galleriet