Magasinet M!

Gymnasie kom ved et uheld til at tillade optagelserne til en pornofilm på skolens grund

En high school i Los Angeles må siges at have fået røde øre, efter de fejlagtigt kom til at sige ja til, at et filmselskab kunne optage nogle scener, der efterfølgende er blevet brugt i en pornofilm.

Gymnasie kom ved et uheld til at tillade optagelserne til en pornofilm på skolens grund

Ups. Det er vist det bedste ord at bruge til at beskrive denne historie med, hvor de frække skolepigefantasier, enhver fyr har, blev lidt for virkelige. Den amerikanske tv-station NBC4 har nemlig lige afsløret, at scener fra pornofilmen Revenge the Petites fra 2012 blev optaget på Alexander Hamiltion High School i Los Angeles. 

Det skriver Huffington Post.

Ifølge tv-stationen betalte filmproducerne skolen kontant for at få lov at filme to lørdage tilbage i 2011. Bl.a. inkluderer optagelserne fire nøgne piger, der vasker bil. Som følge af NBC4s undersøgelser er alle kommercielle filmoptagelser på skolens grund blevet gjort midlertidigt forbudte.

ANNONCE

Medarbejdere på Alexander Hamilton skulle angiveligt være blevet misledt omkring filmens karakter, og de ville ikke være gået med til det, hvis de havde vidst, at der var tale om pornografiske optagelser. Skoledistriktet har efterfølgende gjort krav på at få fjernet alle billeder af skolen samt elever, der måtte medvirke i baggrunden.

Alle Los Angeles-skoler har tjent næsten 10 millioner dollars (65 millioner kroner) over de sidste fem år på kommercielle filmoptagelser. Det er normalt for Hollywood-produktionsselskaber at bruge virkelige skoler på sættet, og overskuddet går til at bevare skolens faciliteter. Men optagelserne må selvfølgelig ikke kunne skade skolens image ligesom her.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce