Gyseraften i de rette omgivelser? Irlands mest hjemsøgte hus er til salg
Når det skal være en rigtig uhyggelig oplevelse!
Irlands mest berygtede spøgelseshus er nu landet på auktion.
Den går under navnet Loftus Hall og du kan få hele pivtøjet med ånder, poltergeists og hyggelige møbler for lidt over 16 millioner kroner.
Ja, spøgelser er sgu dyre nu om dage..
Herregården ligger på Hook Peninsula i Wexford County med 22 soveværelser og et design i den gotiske stil.
Den har 63 hektar land og herregården huser 2520 kvadratmeter plads - den blev restaureret i 2011 og åbnet for offentligheden.
Eneste krav til køberen er, at man fortsat vil fremvise den til offentligheden - og hvem er ikke klar på at tjene lidt mønt på spøgelseshistorier?
Hvor kommer spøgelseshistorien ind?
Sagnet går på, at under en storm på havet, kom en mørk fremmed ind i området på hesteryg efter at hans skib kæntrede.
Han blev inviteret indenfor og boede sammen med Tottenham-familien på herregården.
Den unge dame i huset Anne Tottenham blev forelsket i den fremmede - men under et kortspil en aften, hvor et af kortene faldt på bordet, opdagede hun, da han gik på knæ for at finde kortet, at manden havde klove i stedet for fødder.
Og da det blev opdaget? Så forsvandt manden gennem taget i en ildkugle.
Anne kom aldrig over chokket psykisk og døde nogle år efter.
Folk siger, at hun stadig hjemsøger gangene.
Oh well, klar på en spøgelsesforretning? Tjek huset ud her og i galleriet.