Han har kun én arm - men løfter stadig mere end dig
Hvad er din undskyldning for ikke at træne i dag?
Det her er 24-årige Mak Okun fra Arizona i USA. Han blev født uden den ene underarm, men det har ikke stoppet ham fra at få en fysik, som mange mænd drømmer om.
Ved hjælp af en helt særlig armprotese, som han kan trække over sin overarm som et ærme, er det lykkedes ham at kunne træne som alle andre.
Den er lavet af kulfiber og har et specielt låsesystem, som kan bære de tunge vægte.
"Før jeg fik armen kunne jeg kun træne tungt på den ene side, men det fik min ryg til at blive skæv," siger Mak Okun til Daily Mail.
Det er selvfølgelig ikke kun vægtene, som har givet ham den imponerende krop. Det er også hans diæt og en god portion cardiotræning.
Mak Okun indrømmer dog, at han har en stor svaghed for peanutbutter, men der er vist også plads til det - og så er peanutbutter ikke det værste, man kan fylde sig med ift. styrketræning.
Tjek ham i videoen herunder.