Magasinet M!

Happy hour i Dobbelt A

Aalborg er Danmarks festby nummer 1. Der er simpelthen så proppet med smukke piger og fede barer og diskoteker, at det burde være lovpligtigt for enhver at besøge byen minimum en gang i sit liv.

Happy hour i Dobbelt A

1 CAFÉ STYGGE

19:27 - Stygge er en fantastisk kombination af både restaurant, café og natklub i tre store lokaler. Men som et af få steder i Danmark kan de rent faktisk bære det. Men sin placering i en parallelgade til Jomfru Ane Gade er der lidt mere ro over stedet, men ikke mindre gang i den. Der er således allerede godt fyldt op alle tre steder, da vi får serveret en genial steak-burger med pommes friter, som patruljen var enige om, var de bedste, de nogensinde havde smagt.

2 NEWCASTLE

21:09 - På grund af den voldsomme konkurrence på Jomfru Ane Gade skal man virkelig have billige øl for at være billigst. Newcastle har fadbamser til 15 kroner indtil midnat, hvilket gør det til et genialt sted at varme op. Dertil kan du lægge rummelige lokaler og masser af siddepladser både inde og ude, og så har du et af Aalborgs bedste steder at drikke dig en lille skid på, inden du tager på disko.

ANNONCE
Happy hour i Dobbelt A

3 CAFÉ STYGGE
22:11 - Vi vender frygteligt tilbage til Styggekrumpen for at få smagt på deres cocktails. De bliver lavet med sikker hånd, og man må sige, at det er noget, der tiltrækker de kønne piger, som var i klart overtal. Tidspunktet var dog ikke helt sent nok til, at kameraet kom i brug, men det lovede godt. Og cocktailsene sad lige i skabet, ligesom lokalerne og musikken bestemt gør det samme.

4 ANDYS
23:02 - Andys er et af de lidt atypiske steder i gaden, men absolut et besøg værd. Live musik, fadøl til meget fornuftige priser og fuldstændig proppet med den lidt mere afslappede del af Aalborg unge studerende. Absolut et sted, der er værd at besøge, hvis du trænger til at slappe lidt af i hyggeligt selskab. Men også et sted, hvor du nemt falder i sted med en sød pige.

ANNONCE
Happy hour i Dobbelt A

5 GULDHORNENE
00:04 - Forestil dig et værtshus, der er indrettet på to kæmpe etager med stor terrasse. Sådan lidt noget, der i alle andre byer havde været byens mest populære diskotek. Så har du Guldhornene, som uden tvivl er det fedeste sted at starte nattens strabadser, men hvor du såmænd også sagtens kan slutte dem. Det ligger i Jomfru Ane Gård trukket tilbage fra 'Gaden' sammen med søsterbaren Heidi's, så du kan rende lidt frem og tilbage. Begge steder har fortjent det. Og patruljen får hurtigt gang i kameraet, da der er masser af smukke og glade piger.  

6 BENEDIKTES
00:50 - Der er lidt mere lounge over Benediktes end de øvrige steder i Aalborg, men det går ikke udover stemningen, som man ellers tit ser det i andre byer. Der er fuldt knald på, så patruljens spejlrefleks bliver hurtigt rødglødende, mens vi prøver at nå igennem alle Aalborgs alt for dejlige piger. De er heldigvis usædvanligt glade for selv at komme hen til en lille modelsession. Og så er Aalborgs piger virkelig nemme at komme i snak med, så vi går ud fra Benediktes med visheden om, at vi kommer tilbage for at slutte festen der senere.

7 HOLLYWOOD
01:45 - Det lidt yngre publikum holder til på Hollywood, der ligner en bar udefra, men er et rigtig fedt diskotek indenfor. Der er knald på stedet, som ligesom resten af 'Gaden' lader til at have ramt deres helt egen niche. Igen må aftrækkerfingeren i lyntempo prøve at følge med alle de søde piger, som passer godt til det fede interiør og den gode stemning. Aalborg byder på lidt af det hele - og vi besøgte altså kun en trejdedel af stederne. Tak for en vild aften!

ANNONCE
Happy hour i Dobbelt A
Happy hour i Dobbelt A
Happy hour i Dobbelt A
Happy hour i Dobbelt A
Del

Seneste nyt