Magasinet M!

Har du det der skal til? Så hård er frømandskorpsets fysiske test

Du behøver faktisk slet ikke at have 50 marathon-løb på CV'et for at komme i betragtning. Det er nemlig slet ikke helt umuligt at blive en del af frømandskorpset, selvom du skal have lidt mere end en bodegaform.

Drømmer du om et liv i Forsvarets specialstyrke? Et liv, hvor viljestyrke og god fysik er i højsædet, og hvor du med kort varsel kan blive indsat i operationer både på land, til vands og fra luften? Med andre ord: Drømmer du om et liv som frømand? Så kan du nu prøve kræfter med den fysiske test, det kræver at bestå for at kunne blive taget i betragtning til netop specialstyrken, når Forsvaret holder afprøvning til Frømandskorpset. Det sker mellem d. 15. og 19. maj og foregår i Jonstruplejren i Ballerup.

Og nej, det er ikke fuldstændig håbløst, som mange måske går rundt og tror. Selvfølgelig skal du have en god grundform, men selve topformen, som alle frømænd besidder, oparbejdes under uddannelsesforløbet - du skal blot have viljen. 

ANNONCE
Har du det der skal til? Så hård er frømandskorpsets fysiske test

Faktisk oplever de hos Forsvaret, at mange blive skræmt væk af den fysiske test, selvom den langt fra er umulig at bestå.

- Vi oplever, at der er potentielle ansøgere, der ikke søger, fordi de har en forventning om, at de ikke har fysikken til at blive frømand. Vores holdning er, at man skal prøve, hvis man brænder for det, og lade andre vurdere, om man har det, der skal til. Der er mange, der bliver overrasket over at kunne gennemføre den indledende fysiske test, siger Ronny Rasmussen, specialkonsulent ved Forsvarets Rekruttering.

Den fysiske test består af en coretest på niveau 4 (læs mere her) og en løbetest. Vælger du at booke plads til afprøvningen i Ballerup, skal du blandt andet gennemføre følgende øvelser:

  • At løbe 2750 meter på 12 minutter
  • At sidde i en 90 graders vinkel i 120 sekunder
  • At lave 50 lunges i træk (med 20 kilos belastning)
  • At udføre en Yo-Yo udholdenhedstest (også kendt som BIP-test)
  • At holde en sidelæns planke i 105 sekunder

Består du den fysiske test, har du efterfølgende mulighed for at sende en ansøgning til frømandsuddannelsen, hvorefter du går videre til anden del af optagelsesprøven. Her indgår blandt andet samarbejdsøvelser og et interview med en psykolog, da du også skal have en psykisk robusthed og nogle gode samarbejdsevner for at kunne komme i betragtning.

Lyder det som noget for dig? Så skynd dig at booke en plads lige her til en af de fem dage.

ANNONCE
Del

Seneste nyt