Magasinet M!

Har du iværksætterdrømme?

Så er du heldig. For Danmark har i årevis været blandt de bedste lande i verden at starte ny virksomhed i. Der er dog alligevel god grund til at forberede sig godt, inden man kaster sig ud i det, da det giver de bedste forudsætninger for din virksomhed. Med disse 7 råd, er du sikker på at få skabt et godt fundament til at starte din virksomhed op på. 

1. Gør dig klart, om du er parat til at blive selvstændig

Det er vigtigt at være bevidst omkring hvad man vil og hvorfor. Derfor, før du kaster dig ud i det, bør du stille dig selv spørgsmålene: Har du et godt produkt/service og er der marked for det? Hvem skal dine kunder være? Hvor meget tid er du villig til at ligge i det? Hvad er dine styrker og svagheder som selvstændig?

2. Sæt ord på din forretning

Lav en forretningsplan, som skal være den plan der skal ligge til grund for alle fremtidige beslutninger for virksomheden – den skal fungere som en slags rettesnor for hvordan du vil drive din forretning. Den skal bl.a. indeholde din idé og baggrunden, beskrivelse af produktet/servicen eller konceptet, markedet og kunderne, handlings- og udviklingsplan, budgetter, osv. 

3. Opstil et realistisk budget

Det er essentielt at du får opstillet realistiske budgetter, der overordnet siger noget om, hvor meget din virksomhed skal tjene, for at det hele løber rundt. Du bliver derfor nødt til at opstille et etableringsbudget, driftsbudget, likviditetsbudget og statsbudget. 

4. Find et navn, logo og domæne 

Du skal fine på et navn, logo og domæne der på en god måde formidler din virksomheds identitet. Du skal også lave en firmaprofil på de relevante sociale medier. 

Du skal også vælge hvilken virksomhedsform dit firma skal have. De fleste starter som personligt ejet virksomhed, men er i flere end en ejer, kan det være i skal overveje et interessentskab (I/S). Udover disse er de mest anvendte virksomhedsformer aktieselskab (A/S), anpartsselskab (Aps) og Iværksætterselskab (IVS). 

5. Få styr på finansieringen 

Typisk har du brug for en startkapital for at få din virksomhed i gang, enten i form af et lån eller tilskud. Hvis du ikke har mulighed for at optage et lån i banken, findes der alternative finansieringsmuligheder fx kreditforeninger, ventureselskaber, Vækstfonden eller statslige tilskudsmuligheder. 

6. Få styr på det administrative 

Bagsiden af medaljen som selvstændig er det store papirarbejde der følger med: Fakturering, bogføring, debitor- og kreditorstyring, momsberegning, indberetning til SKAT, årsregnskab, lønadministrering. 

Næsten hver anden iværksætter oplever SKAT, moms og anden administrative opgaver som den største udfordring. Heldigvis er der hjælp at hente i mange digitale løsninger, fx et online lønsystem til mindre virksomheder, som kan administrere løn, tillæg, overarbejde, personalegoder, feriepenge, pension, osv. 

7. Registrér din virksomhed 

Når alle ovenstående punkter er gennemgået, er det på tide at du registrerer din virksomhed og får et CVR-nummer, som du får via virk.dk

Når du registrer din virksomhed, husk:

  • Sæt kryds ved Momsregistrering, hvis du forventer at omsætte for over 50.000 kr. om året.
  • Sæt kryds ved Lønsumsafgift, hvis du sælger momsfrie ydelser. 
  • Bestil en NemID-medarbejdersignatur og opsæt en digital postkasse, så du kan kommunikere med det offentlige.
  • Tilmelde dig TastSelv Ervherv på skat.dk, så du kan opkræve og afregne moms og afgifter. 
ANNONCE
Del

Seneste nyt