Magasinet M!

Har du været sammen med damen i mere end 1 år? Så har forskningen tragisk nyt til dig

Så kan du godt finde snotkluden frem.

Har du været sammen med damen i mere end 1 år? Så har forskningen tragisk nyt til dig

Vi har en god og en dårlig nyhed til dig, og vi starter vanen tro med den dårlige.

Ifølge en ny undersøgelse har kvinder en tendens til at synes, du bliver utrolig kedelig at have sex med efter et år, hvilket selvfølgelig er en vanvittigt deprimerende nyhed for jer gutter, der befinder sig i et langtidsforhold. Men også for jer, der lige er blevet fanget i kærlighedens elskovsrus. Undskyld på forhånd!

Undersøgelsen bygger på data fra 11.508 mennesker, hvilket skaber en rimelig god base for et troværdigt resultat. Så er du ved at ramme 1-års-barrieren med din udkårne, kan det være, du fremadrettet skal til at spille dine kort korrekt.

Det viser sig nemlig, at efter et-års-mærket forsvinder den gyldne 'jeg-vil-ha'-dig-skat'-fase, og kvinderne bliver åbenbart op til fire gange mindre interesserede i at have sex med dig. Pludselig opstår der 'ikke-i-aften-skat'-situationer, hvor du må trække piben ind og tage en ensom spiller i badet morgenen efter (hvilket selvfølgelig kan være ganske fint i nogle tilfælde).

- Vores resultat viser vigtigheden af at forstå, hvad der skaber den lave seksuelle interesse. For kvinder især betyder kvaliteten, længden og kommunikation med partneren meget for den seksuelle interesse, fortæller professoren bag undersøgelsen, Cynthia Graham ifølge Maxim.

Så hvordan undgår du, at hun giver dig den kolde skulder? Hvordan lykkes det dig at holde hende til ilden? Det er her, at vi stille og roligt træder ind i den gode nyhed. Vi har nemlig svaret.

Svaret er kort og simpelt: Noget nyt.

Du skal sørge for at udfordre hende. Opleve nye ting, der kan skabe gnist, kærlighed og tillid. En klog og gammel mand (min far) fortalte mig engang, at det altid er bedre at pisse hende af, end at hun synes, du er kedelig. Hvem skulle dog tro, at den kære mand rent faktisk havde ret?

Skal du bruge lidt fifs til, hvordan du sørger for nyheder til soveværelset, kan du passende klikke her. Vi har sørget for dig!

ANNONCE
Del

Seneste nyt