Harry Potter-rygter: Warner Bros. vil have de originale skuespillere tilbage til Harry Potter 9
Kunne drømmen blive virkelighed?
Rygtebørsen er lidt en værre fucker - man får forventningerne helt op i det røde felt, mens man på ingen måde har nogen bekræftelse på, at det bliver en realitet.
Men ikke desto mindre er vi ganske begejstret over denne nyhed, såfremt den holder stik.
Ifølge Daily News og en række anonyme kilder er Warner Bros. på udkig efter at filmatisere J.K. Rowlings 'Harry Potter and the Cursed Child'.
Og istedet for en remake, en røvssyg spinoff eller lignende - så er WB ifølge kilderne gået på jagt efter at få Daniel Radcliffe, Emma Watson, Rupert Grint og co. med tilbage.
Altså det originale fucking cast fra de første otte film til at lave en kommende 9'er?
Hell yes!
Ifølge kilderne har Warner Bros. planlagt at adaptere romanen til det store lærred allerede i 2020 - som i færdigproduceret og klar til biografen allerede i 2020!
"Warner arbejder i hemmelighed på at sikre sig filmrettighederne og et manuskripft - og selvfølgelig har de kun en mand for øje til at spille Harry - Daniel Radcliffe.", fortæller en - eftersigende - veletableret Hollywood-kilde til Daily News.
Selve romanen følger Harry Potter og Draco Malfoys børn - Albus Potter og Scorpius Malfoy - som arbejder sammen for at hjælpe Cedric Diggory i hans skæbnekrise.
Radcliffe har tidligere udtalt i et interview, at han på et tidspunkt gerne ville vende tilbage til universet.
Og skulle projektet være virkelighed - så er planerne, at The Cursed Child skal fortsætte efter Dødsregalierne og være opdelt i to film.
Well, shut up and take my money!
Vi krydser fingre.