Magasinet M!

Hash-glad stjernerapper laver ryger-hjemmeside

Den verdenskendte rapper og hiphopper Snoop Dogg er tilsyneladende klar med en ny hjemmeside om hash. Det kan vel næppe overraske nogen.

Hash-glad stjernerapper laver ryger-hjemmeside

At den verdenskendte og til tider tågede rapper og hiphopper, Snoop Dogg (alias Calvin Broadus Jr.), er glad for hash og andre rygende rusmidler er ikke nogen stor hemmelighed. Det afslører hans tekster i hvert fald. 

"I got the rolly on my arm and I'm pouring Chandon
And I roll the best weed cause I got it going on," lyder en linje fra kongerygerhittet Drop It Like It's Hot. Så er man ligesom informeret om hans trang. 

Og nu afslører rapperen, der formentlig er set mere med en joint i hånden end en mikrofon, at han er klar med en helt ny og bizar hjemmeside. En hjemmeside om hash. Siden hedder merryjane.com og er allerede røget i luften (høhø!). Det skriver playboy.com.

Ifølge mediet er hjemmesidens formål at lære hashhoveder og andre ryger-interesserede om, hvad hash egentlig er, og hvilke forskellige slags der findes på markedet, hvis man da skulle være i tvivl?

Snoop Dogg har selv en tilføjelse til sit nyeste projekt: 

"Der er så mange skabsrygere rundt omkring, og jeg vil gerne give dem mulighed for at springe ud og indrømme, at de godt kan lide at ryge", siger den lange rapstjerne, inden han lige runder af med en "chokerende" indrømmelse: 

"Jeg er en ryger, mit navn er Snoop Dogg, og jeg er en stener." Noooo shit, Snoopy. Den havde vi ikke set komme. 

At Snoop Dogg måske har fået en god idé, kan tolkes ud fra det faktum, at mere end 158 millioner mennesker verden over ifølge organisationen United Nations enten ryger eller har prøvet at ryge hash. Det svarer til 3,8 procent af jordens befolkning. Det står skævt til, hva'?

ANNONCE
Del

Seneste nyt