Viralt
Heinz har talt: Nu er debatten om ketchuppen skal i køleskabet endelig afgjort
Det er spørgsmålet, der har splittet familier, ødelagt venskaber og fået voksne mænd til at råbe af hinanden over grillpølserne: Skal ketchuppen stå i købet eller i køleskabet? Nu har madgiganten Heinz smidt bomben og sat et punktum for diskussionen én gang for alle.
Debatten har raset i årevis, og folk er gået til tasterne på X (det tidligere Twitter) for at forsvare deres territorium.
Argumenterne for køkkenskabet har altid været de samme:
“Hvis det var meningen, det skulle i køleskabet, hvorfor står det så på de almindelige hylder i supermarkedet?” lød det fra en skeptiker, mens en anden tørt konstaterede: “Det har aldrig nogensinde været i mit køleskab, og det kommer det heller ikke.”
Cardi B og J.Lo blander sig
Selv de store stjerner har haft en holdning til den røde sovs.
Rapperen Cardi B har tidligere tweetet:
“Folk, der putter deres ketchup i køleskabet, er ikke til at stole på.”
Og Jennifer Lopez gav den kolde skulder til en fyr på Tinder, hvis profil sagde:
“Hvis du har ketchup i køleskabet, kommer det ikke til at fungere mellem os.” Hendes svar? “Bye-bye til ham!”
Resultatet er klart
Men for at få lukket lortet, lavede Heinz deres egen afstemning.
Over 13.000 mennesker deltog, og dommen var ikke til at tage fejl af: Over 60 % af vælgerne mente, at ketchuppen hører hjemme i kulden.
Heinz’ officielle melding lyder nu: “Det skal være… i køleskabet!”
Hvorfor står det så på hylden i Netto?
Hvis du stadig sidder og råber af din skærm, fordi ketchuppen står ved stuetemperatur i supermarkedet, så er forklaringen her.
Heinz bekræfter, at deres ketchup er “hyldestabil” på grund af det naturlige syreindhold, så længe flasken er uåbnet.
Men så snart du har poppet låget, ændrer reglerne sig.
Virksomheden anbefaler nu direkte:
“For at opnå det bedste resultat skal den på køl efter åbning. Køling bevarer den bedste produktkvalitet.”
Læs også: